Arbejdet med at støbe ark fortsætter…
Af pulpen af genbrugspapir af “Kunstavisen” …
Af den blandede pulp af naturfibre … måske er det sisalfibre … tilsat lidt abaca.
Jeg overvejer formen på den bog, som disse fiberark skal bruges til.
Ideen lige nu er, at fiberarkene skal foldes og limes sammen omkring en plantepind.
Enten skal siderne til sidst samles med ringe, eller også skal pindene syes eller bindes sammen med metaltråd, lædersnor eller voksbehandlet tråd.
Hverken form eller indhold har åbnet sig helt og er blevet klare i min bevidsthed på nuværende tidspunkt.





