På hjemturen i går var der tid til at gå på indkøb i en butik i Odder … Hobby Boden, der fornylig er udflyttet fra Samsø. Jeg opdagede først butikken på nettet, da den lige var flyttet fra øen, så det var mit første undersøgende besøg for at finde ud af, hvad den kan byde på.
Jeg fandt lidt forskelligt, blandt andet binder rings, ringe til at samle bøger med, og så den metallineal, jeg har haft udkig efter nogen tid. Butikken sælger overvejende ting til brug for scrapbooking, men jeg kan også finde lidt til mit brug.


