Hvor er jeg bare go’ … når jeg nu selv skal sige det, og det bliver jeg jo nødt til, når der ikke er andre her til at sige det.
Jeg er næsten færdig med at male vægge på værelset. Her til aften har den 6. væg fået første gang maling og i morgen formiddag får den endnu et lag. Min hjælpsomme nabo Harri skulle lige komme og give en hånd med at få lagt karlekammerskabet ned, så jeg kunne komme til den sidste væg.
Derefter mangler den blokerede dør, loftet og paneler at blive malet, før værelset er klar til indretning.
Altså, hvor det dog bare pynter, rummet er helt forandret. Og hvor har jeg også ventet længe på, at dette kunne lade sig gøre.



Kære Ilse
Jeg synes du er dygtig.
…også til at male vægge og sådan noget…og jeg kan se du har lagt aviser på gulvet så du ikke laver pletter på dit gulv. Jo, det er vist helt godt.
Du er sandelig sød, kære Anne-Marie.
Nææææ … helt uden erfaring i denne verden er jeg jo ikke, derfor aviserne på gulvet.