Min veninde Dortea har været her det meste af dagen for at hjælpe mig med at ordne loftet.
Hun har lavet alt det grove med at skrabe gammel maling af og har malet alle de store flader, mens jeg har malet kanter og serviceret undervejs med grej, mad, kaffe og the.
Det viste sig at blive et større arbejde på de forreste dele af loftet, hvor malingen skaldede af. Og Dortea skrabede og skrabede, så både hun og hele gulvet og alle flader blev fyldt med støv.


I morgen kommer hun igen og maler loftet anden gang. Herligt at arbejde sammen og have gode snakke i pauserne. Altsammen med højt humør.
Det er en kæmpe hjælp for mig, og det aflaster min lidt sarte og slidte nakke.
Så herligt Ilse!! .. og sikke et stort arbejde I laver.
Alt sammen lige som i vore liv. Vi skal helt ned i bunden for at kikke på hvad der ligger der.. og så få det tilgivet og renset og skabt lys og glæde!
Ja, vi skal have skrabet al den gamle maling af, alle gamle lag, så lyset kan komme igennem.
Dortea har været her igen i dag og kommer i morgen formiddag for at give loftet det 3. og forhåbentlig sidste lag maling.
Jeg glæder mig til at blive færdig med dette …