Med dette indlæg er det nu blevet til 500 indlæg om min verden på under to år … et meget godt udtryk for min trang til at dele det, jeg beskæftiger mig med, med andre.

Tak til alle jer, der har fulgt med, eller som har været inde på enkelte eller flere besøg undervejs. Og tak til jer, der har lagt kommentarer. Det er en stor glæde for mig at kunne dele med jer på denne måde, og jeg glæder mig over de mange daglige besøg.

Der vil givetvis også fremover komme stribevis af indlæg med fotos fra min hverdag, fra mit værksted og fra begivenheder i mit liv og med mine tanker om Himmel og jord, og det at være menneske her og herimellem.

Det grove arbejde af istandsættelse har aldrig været min yndlingsbeskæftigelse og er det heller ikke nu. Jeg er meget mere til at male og gøre færdigt. Men det skal jo gøres, og så gør jeg det i mit eget stille og rolige tempo … lidt ad gangen.

Jeg er så heldig at være inviteret ud til middag i aften, så mad skal jeg ikke tænke på. Og i morgen eftermiddag skal jeg igen på vennebesøg, ligesom jeg også var til frokost hos en i går. I denne periode er der kun enkelte dage, hvor jeg bare er mig selv og ingenting skal, noget af en forandring efter de sidste godt 10 års megen alenetid.

Nu ser det ud til, at løsningen er kommet, og mit længe nærede ønske kan blive manifesteret.

I dag er jeg begyndt at tømme værelset, så jeg i morgen kan begynde at hive det gamle løse tapet ned og gøre rummet klar. Som med så meget andet, så må der først rives ned, før der kan bygges op igen.

I næste uge står den på praktisk arbejde. Der skal brædder på væggen, så der kan komme isolering og gipsplader på efterfulgt af væv og maling.

Og så skal jeg finde ud af, hvordan rummet skal indrettes og til  hvad.

Jeg ser frem til endelig at få et brugbart rum med rene lyse vægge ligesom i resten af stueetagen.

Derfor er det bagedag, så der er friske boller til kaffen.

Jeg fryder mig over mit liv her i huset ved havet og i naturens nærhed, et liv som jeg trives med og kan udfolde mig i. Efter at have været alene i størstedelen af min tid i årevis er jeg nu igen omgivet af søde og rare mennesker og har kontakt med naboer, bekendte og venner.

Et nyt liv med en endnu større grad af frihed og med langt mere samvær og socialt liv er begyndt at åbne sig. Møder opstår og åbner for nye bekendtskaber og måske venskaber. Jeg er i den grad blevet sat fri under åben himmel og er uendelig taknemmelig for, at det er sådan.

Mine ophold i skoven gennem de sidste 4 år åbnede for at komme ud i verden og for alle de kulturelle tilbud, som Nordsjælland og København rummer. Og det var fint at komme ud i verden og også at se udstillinger, høre koncerter og se teater.

Og nu ser det ud til, at der åbnes for, at storbyens muligheder i landets næststørste by Århus bliver mere tilgængelige her fra den lille ø. Det skulle være ganske vist, at der til sommer åbner en privat passagerfærgeforbindelse mellem Mårup, hvor jeg bor på Samsø, og Århus midtby.

Herligt … så kan jeg på 5 minutter cykle ud til Mårup havn og hoppe på en færge, der fører mig direkte ind til centrum af Århus med alle de muligheder, det giver. Der har været talt om denne idé i årevis, og nu ser alt ud til, at det bliver en manifesteret realitet … og endda lige nu, hvor jeg igen opholder mig helt fast her.

Jeg er meget spændt på, hvad der iøvrigt bliver åbnet for fremover. Jeg træder tilbage og lader det blive mig givet.

Click to view slideshow.

Jeg vågnede med bevidstheden om, at det var en demonstration af, at det blot er en drøm.

Og når vi ser vort eget liv og verden sådan, er det også blot en drøm. Det er et billede på, at vi har glemt sandheden om, hvad vi er. Denne verdens vanvid både i det små og i det store, i relationer og mellem stater, alle konflikter er billeder på, at vi tror på, at adskillelse er mulig.

Men det er blot en drøm.

En dag vågner vi op og indser med stor glæde, at det blot var en drøm.

Og vi vil igen huske sandheden, som vi har fortrængt og gemt bort under drømmen om frygt og adskillelse. En drøm vi selv laver, og som vi har gjort så virkelig for os selv, at vi selv tror, at den er virkelig.

Men dagens glade budskab er: GUD VÆRE LOVET- DET ER BLOT EN DRØM.

I efteråret 2008 skrev jeg digtsamlingen “Den stille tid” inspireret af mit arbejde med “Et Kursus i mirakler”, som jeg før har delt digte fra her på bloggen. Her kommer endnu to digte fra den samling om netop dagens emne.

Syndfloden

Regnen trommer mod ruden

da jeg synker ned i søvnen

til en verden fyldt med mennesker

Det er en fuldstændig virkelig verden

hvor mennesker agerer og føler og handler

mens jeg skiftevis er tilskuer og deltager

Regnen trommer mod ruden

og verden står under vand

op i bevidstheden dukker tanken

at lys og styrke er eet

Jeg synker igen ned i en anden verden

en fuldstændig virkelig verden

med mennesker der hader og elsker

der håner, ydmyger og angriber

og vækker ethvert forsvar i mig

Regnen trommer mod ruden

verden står under vand

og op i bevidstheden dukker tanken

at lys og styrke er eet

Både dagens og nattens verdner er drømme

kun egoet tror på had, angreb og svaghed

og ingen kan vågne af en andens drøm

Drøm med brækkede vinger

Ravnen hilser godmorgen

ind gennem det åbne vindue

til mig der lige er vågnet af nattens drømme

vågnet til denne mærkelige verden

fyldt med lidelse og uforstand

Kun mennesker kan lave

en så meningsløs og vanvittig verden

Vi er som fugle med brækkede vinger

der hverken kan flyve, høre eller se

med denne skrøbelige krop

som vi tror er os

Vi er faret vild

i vores egen selvskabte verden

og kan ikke finde vejen ud alene

Men en stemme kalder stille

Vågn op, det er kun en drøm

Blidt kalder den på dig og mig

Vågn op, og kom tilbage til virkeligheden

Du er ikke alene, jeg er her sammen med dig

Lad os vågne sammen og opdage

at vi er hjemme

Jeg nyder at køre denne tur og føler mig meget priviligeret over, at min vej i bil altid fører her forbi.

Her er så smukt … på alle tidspunkter af dagen og i al slags vejr.

Click to view slideshow.

Huset ved havet

blev manifesteret

som begyndelsen på den lykkelige drøm

der bliver mig givet som erstatning

for alle mine egne smertefulde drømme

Blidt

bliver min tillid opbygget

ved at det værdiløse forsvinder

erstattet af indsigter og erkendelser

om dets værdiløshed

Blidt bliver det vist mig

at jeg har taget fejl og værdsat det værdiløse

og langsomt åbner jeg for forståelse

af det sandt værdifulde

Jeg træder tilbage

og lader mig lede

af sandhedens stemme

der lærer mig

at skelne mellem sandhed og illusion

at fred følger tilgivelse

og alt er og bliver mig givet

som Du vil