Hvad er et menneske?

I mine gemmer i computerens mange mapper er jeg netop faldet over denne tekst, som jeg skrev i marts 2004.

“Hvad er et menneske” er inspireret af, at jeg nogen tid før havde set digteren Thorkild Bjørnvig vakle ned ad de to trappetrin henne hos frisøren her på vejen. Han var gammel og rystende og næsten ikke til at kende igen, og da jeg skrev teksten, var han netop død. Samtidig var jeg selv på dette tidspunkt i en flerårig fase med sygdom, hvor jeg ikke længere var den, som jeg havde været og var fremtrådt som i den ydre verden.

Det meste af livet har jeg været optaget af, hvad det vil sige at være et menneske.

Og i denne periode over nogle år grundede jeg over dette … ikke at være “noget” og ikke at være “nogen” … at være i tomrummet … i intetheden … at være uden samfundsmæssig funktion og en heraf bestemt identitet.

I denne periode blev det en mere og mere klart erfaret realitet for mig, at jeg ikke var alt det, som jeg tidligere havde identificeret mig med … det var ikke det omskiftelige ydre, funktioner og livsomstændigheder, der identificerede mig men noget uforanderligt i mit indre.

 

Hvad er et menneske?

For nogle få måneder siden så jeg ham træde ud ad en dør. Skrøbelig. Gammel. Usikker på benene, på vej ned af de to trin fra døren. Jeg så ham, genkendte ham og tænkte: Er det virkelig ham? Han er ikke mere den han var.

Hvad er et menneske? Sin funktion. Sin personlighed – og hvad er det? Sine følelser, sine oplevelser, sine ønsker, sine drømme? Sin identitet – det billede man har af sig selv eller det billede andre har af en. Sin ydre fremtræden. Sit udseende.

Han var ikke mere den han havde været. Den store digter. Digteren med den klassiske dannelse. Digteren der gik sine egne veje, mod strømmen, mod parnasset. Var digteren mennesket? Da jeg så ham, var han ikke længere den han havde været. Han kunne ikke længere klare sig selv. Han kunne ikke længere skrive men han havde et stort digterværk bag sig. Var han så digter? Hvem var han nu?

 Hvad er et menneske? Sine evner. Sine talenter. Sine handlinger.

 Hvad er der tilbage, når kroppen svigter? Når evnerne svigter. Når talenterne ikke længere er frugtbare og kan udøves. Er det så ikke længere et menneske?

 Hvad er et menneske? Barnet. Den unge. Den voksne. Den modne. Eller den gamle?

 Hvad er et menneske, når alt det man har været ikke længere er? Når man ikke længere kan det man kunne. Når kroppen, sanserne og hjernen svigter. Hvor er mennesket blevet af? Er mennesket det der er tilbage eller det der forsvandt?

 Hvad er et menneske, når årene har slidt kroppen ned. Når hjernen ikke længere fungerer, og man ikke kan kende verden igen, og verden ikke længere kan genkende en. Når sygdom nedbryder krop og hjerne. Når en digter ikke længere kan skrive, hvad er han eller hun så?

 Et menneske rummer følelser, tanker, ord og handlinger. Et menneske rummer bevidsthed. Mennesket definerer sig selv ved sine tanker, ved sine ord og ved sine handlinger. Men hvad er et menneske, der ikke længere kan føre en tankerække til ende, som ikke længere kan udtrykke sine følelser og sine tanker, og hvis krop ikke længere kan udføre de handlinger, som man ønsker at udføre? Er det så ikke længere et menneske? Hvor forsvinder bevidstheden hen, når mennesket ikke længere kan kommunikere med omverdenen? Hvor forsvinder bevidstheden hen, når mennesket forsvinder for sig selv?

 I vores del af verden vurderes et menneskes værdi udfra, hvad det kan udføre i samfundet. Et menneske er lig med sin funktion på arbejdsmarkedet og i samfundet. Et menneske er sin ydre funktion. Når arbejdsmarkedet eller samfundet ikke længere har brug for et menneske, bliver det skubbet ud og mister sin værdi. I samfundets optik og i egne øjne. Er mennesket en arbejdskraft? Barnet er endnu ikke et rigtigt menneske. Den gamle er ikke længere et rigtigt menneske. Uden arbejdsfunktion er du ikke et rigtigt menneske. Uden arbejdsfunktion er jeg ikke et rigtigt menneske. Et rigtigt menneske er et man regner med.

Hvad er et menneske?

Jeg er ikke længere den jeg var. Jeg kan ikke længere det jeg kunne. Jeg kan ikke længere yde det samfundet ønsker, er jeg så ikke længere et menneske? Hvilken værdi har jeg, når jeg ikke kan arbejde? Hvem er jeg? Når jeg ikke er noget eller nogen. Hvem er jeg nu?

 Hvad er et menneske? Det som et menneske betyder for andre? For sine forældre. For sin partner. For sine børn. For sine venner. Er et menneske noget i kraft af, hvad det er i andres opmærksomhed? Er et menneske det som det kan give – eller det som det kan modtage – eller det som det betyder i andres liv? Hvad er det menneske, der hverken har familie eller venner. Det ensomme menneske. Er det ikke et menneske?

 Nu er den gamle digter død. Hans jordiske rester, den fysiske krop ligger i jorden. Han findes stadig i sit digterværk. Hans tanker, hans ord, hans skrift findes stadig. Han findes stadig i tankerne og erindringen hos andre mennesker. Hos dem der elskede ham. Hos dem der kendte ham. Hos dem der læste ham.

 Hvem var han?

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s