i skovens dybe stille ro … en radiofortælling

Fornylig sendte DR en radioudsendelse på P1 her fra skoven.

Udsendelsen præsenterer Henning i en velkomponeret, poetisk radiofortælling med en langsom, rytmisk form, der rummer nedslag i nogle aspekter af hans liv og tankeverden med flotte pauser imellem med rum til eftertanke.

Udsendelsen danner – med sine punktnedslag fortalt af ham selv – en vellykket og helstøbt sammenhæng, som præsenterer et menneske, der bevidst og med klarhed observerer menneskelivet med al dets foranderlighed og forgængelighed.

På linien lige her nedenfor kan du klikke og høre udsendelsen “I skovens dybe stille ro”:

På Radiofortællingers hjemmeside præsenteredes udsendelsen sådan:

“I skovens dybe stille ro

Radiofortællinger 30. juni 2012 kl. 13:03 på P1

Henning sidder oppe i sit udkigstårn, her er han tæt på himlen, tæt på stjernerne. Han bor dybt inde i skoven, hvor der er ro, fuglefløjt og fugtig luft. Han har selv bygget udkigstårnet. Her kan han observere verden oppefra.

I skoven er der anden atmosfære. Der er stille, så stille, at han kan høre sit eget hjerte slå. I haven står der en stor hvid Buddha. Den fik han af sin søn – sin yngste søn, ham der ikke lever mere.”

Hvis du hører udsendelsen og har kommentarer til udsendelsens indhold eller form, vil Henning meget gerne modtage dem. Du kan lægge dem her på dette blogindlæg, og jeg vil sende dem videre til ham.

Udsigtstårnet her i skoven, hvor der både spises, soves og filosoferes:

Fra byggeriet af tårnet i sommeren 2009:

Henning med efternavnet Aaager.

Vi har fulgtes ad i 5 år og har et fælles undersøgelsesprojekt: At prøve at finde ud af, hvad det vil sige at være menneske.

Vi arbejder konstant på dette projekt, ser ind i feltet med alle dets aspekter, ser på os selv, ser på hinanden og arbejder sammen om at udvide bevidstheden om det og dermed med frisættelse af vore vrangforestillingers slør.

Overskriften for vort fokus og arbejde sammen og hver for sig er bevidstgørelse og frisættelse af tilknytninger og illusioner.

Jeg er dybt taknemmelig over den gave, som vores relation er. En relation der er både meget krævende og meget givende for os begge.”Det, vi har gang i, er ikke for tøsedrenge”, som Henning udtrykker det. Vi kan noget sammen, som vi ikke kan hver for sig, eller sammen med andre, og vi ved det begge to.

Som jeg ser det, så har jeg lært mere på de sidste fem år via denne relation og vort arbejde end i resten af mit lange liv. Og jeg er ikke i tvivl, om den store betydning vort fælles intense bevidsthedsarbejde har for min vej og på min vej mod frisættelse af verdens bindinger og illusioner.

Et år inde i vor relation lavede jeg et portræt af Henning, “Narren” … eller “Kommunenarren” som vi også ynder at kalde figuren … med reference til Hennings borgerlige erhverv og til hofnarren, der kunne sige nogle sandheder i en humoristisk form.

“Narren” … her med skygge.

TAK Henning …  for alt, hvad du viser mig!

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s