bevar mig vel … notat om psyken

En stor del af mit voksne liv har jeg været optaget af at finde ud af, hvad det vil sige at være menneske. Det studerer jeg stadig, og indimellem skriver jeg notater om mine observationer og indsigter. Her kommer et notat om psyken.

Bevar mig vel

Om psyken og nogle af dens komplementære mekanismer

 

Psyken har fået til opgave at styre os sikkert gennem livet og alle de omstændigheder og situationer, vi kommer ud i. Psyken arbejder konstant på denne opgave. Den prøver at styre og kontrollere situationer. Den prøver at forudsige, hvad den kan se ved at analysere og tolke årsager og virkninger, og den prøver at styre udenom situationer, der kan forventes at blive ubehagelige, skræmmende eller på anden måde i modsætning til det, vi ønsker. Psyken har altid sin opmærksomhed rettet udad mod andre mennesker, og det, den ser, der sker derude. Den tolker, fremkalder følelser og reagerer på disse følelser med handlinger, der enten prøver at bevare en situation, som tolkes positivt, eller ved at prøve at komme væk fra en situation, der tolkes negativ.  Årsagen til, hvordan man har det derinde, ses derude. Man er glad, fordi … ked af det, fordi … vred, fordi … og det ses som i orden at reagere på disse følelser og at prøve at få omgivelserne til at ændre sig i forhold til, hvad man selv ønsker.

Dybt nede under fortrængningens slør ligger en stærk kollektiv skyldfølelse, en følelse af at have gjort noget utilgiveligt og uopretteligt. En skyldfølelse, der er uden adresse. Denne ubevidste skyld er kombineret med en anden ubevidst følelse nemlig, at straf er retfærdig. Skyld kalder på straf.

Perfektionisme har til hensigt at skjule en følelse af utilstrækkelighed, svaghed og manglende selvværd. Man er afhængig af, hvad omverdenen mener om en, og man tror, man skal være perfekt for at blive accepteret og anerkendt af omverdenen. Kun det perfekte er godt nok for en, fejl afslører, at man ikke er god nok. Og denne følelse af utilstrækkelighed bunder i den kollektive skyldfølelse.

Perfektionisten straffer sig selv med det utilgivelige i selv den mindste og ubetydeligste fejl.

Skødesløshed eller uopmærksomhed, der afstedkommer uheld og skader på kroppen eller på materielle ting, kan være en måde at afsløre sig selv overfor omverdenen og dermed indirekte straffe sig selv.

Selvberoenhed/selvtilstrækkelighed bunder i en forestilling om adskillelse kombineret med et ønske om at være speciel og anderledes end andre, samtidig med en forestilling om at være alene og overladt til sig selv, og af at kunne og skulle klare sig selv på grund af manglende tillid til andre.

Psyken gør, hvad vi ubevidst har sat den til, og den arbejder i døgndrift på at opnå de frugter, som den og vi tror, vi ønsker og kan nå. Når vi er ubevidste herom, kan psyken totalt tyrannisere og begrænse vort liv, og vi kan være fuldstændig i vore følelsers vold, fordi vi tror og oplever, at vi er underkastet noget, vi hverken har ansvar for eller indflydelse på.

At trække identifikationen med psyken tilbage med bevidsthed om, at vi ikke er psyken, men at vi selv rent faktisk har sat den til at løse denne opgave for os, og at observere på og blive bevidste om, hvad psyken har gang i, kan frisætte os af tyranniet, sådan at vi i stedet kan bruge psyken som en tjener der, hvor den er anvendelig som sådan.

Bevidsthed om, at årsagen til virkninger, som vi oplever derinde, også er derinde, kaster lys ind i mørket. Ved at indse og erkende, at det er frygt i mig, der får mig til at se og opfatte et andet menneske som farligt, og at jeg har sat psyken til at styre udenom situationer, der er frygtfremkaldende, så kan jeg i stedet for se, at det er et medmenneske, der står foran mig, og ikke en farlig bølle eller en, der vil mig det ondt eller ikke er til at stole på, som psyken fortæller mig.

Alle mennesker er i en situation, og en situation er uoverskuelig, ellers er det ikke en situation.

Psyken har fået tildelt en opgave, som ikke er mulig at løse, nemlig at overskue og meget gerne forudsige en situation, sådan at man kan styre og kontrollere den og handle for at nå de frugter, som man ønsker.

Vi kan hverken overskue en situation eller vide, hvad frugterne af den er eller skal være for nogle af de personer, som indgår i den.

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s