yoko ono på louisiana

Så oprandt dagen, hvor jeg skulle se den retrospektive udstilling af Yoko Onos værker på Louisiana.

Min datter var på nogle dages Københavnertur med indlagt koncert i Parken m.m.m. Vi mødtes præcist klokken 12 foran indgangen til museet, efter at jeg havde fået placeret min lille Alto på en minimeret parkeringsplads mellem to biler, der holdt ind over stregen på begge sider på en ellers totalt fyldt parkeringsplads. Det var tydeligvis højsæson og med attraktive udstillinger at valfarte efter.

240720133436Herlig titel på udstilling. Hun løber både med halve og hele vinde i sine værker fra et halvt århundrede. Hun har meget, hun vil sige til os, det har hun haft gennem alle årene, og hun udtrykker sig gennem mange genrer og former. Noget af det, som jeg godt kan lide, er hendes humor og inddragelse af publikum i værkerne. I en lang række værker blev vi inviteret til at være aktive og påvirke og afslutte værket. Det er inspirerende.

Hun har bl.a. lavet en masse værker i form af instruktioner. Jeg købte bogen Grapefruit, der indeholder en række af disse instruktioner. Man kunne også kalde dem digte. Et eksempel:

LIGHT PIECE

Carry an emty bag.

Go to the top of the hill.

Pour all the light you can in it.

Go home when it is dark.

Hang the bag in the middle of your

room in place of a light bulb.

1963 autumn

240720133415240720133416En afdeling af et værk med mange indgange skabt til denne udstilling, her en spejlgang med uendelighedsvirkningen ind i ingenting. Et par uskarpe fotos kunne det blive til. For engang skyld rettede jeg mig efter museets påbud om ikke at fotografere inde i udstillingen, men på museets hjemmeside www.louisiana.dk kan du se en række fotos af værkerne, læse om udstillingen, se videos.

Museet begynder sin omtale på hjemmesiden af udstillingen sådan: “For de fleste vil sommerens møde med “verdens mest berømte, ukendte kunstner” ikke bare være fuld af overraskelser, men også en udstilling, der involverer, aktiverer og udfordrer. Og som gør os klogere på mennesket, myten og den kunstneriske pioner Yoko Ono og en karriere fuld af banebrydende eksperimenter, engagement, nysgerrighed, vitalitet, poesi og humor.”

Et populært værk var Ønsketræet, hvor publikum kan skrive sine ønsker på et manillakort og hænge dem op i et træ i parken. Ønskerne bliver taget ned efterhånden og lagt i en transparent kasse, der allerede indeholder over 1.ooo.ooo ønskekort. Alle kortene samles og sende til Island, hvor de skal graves ned i jorden omkring en lysinstallation, Imagine Peace Tower, som Yoko Ono skabte i 2007 til minde om John Lennon.

240720133429240720133428240720133417240720133431

Det var en dag med høj solskin, masser af mennesker og selvfølgelig også et par besøg i museets restaurant for at indtage frokost og senere eftermiddagskaffe, inden vi skiltes fyldte af indtryk.

240720133419240720133424240720133427240720133432240720133433240720133435

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s