skuldersæson … a’ hva’ for noget?

I disse dage passer jeg en bekendts to katte, så hver morgen og hver sen eftermiddag hopper jeg på cyklen og kører over og fodrer dem. Og på hver eneste tur nyder jeg at køre igennem den lille landsby, jeg bor i. Her er rart, landligt og hyggeligt.

Således også i morges.

I dag er det regnvejr formentlig heldagsregn.

Jeg hoppede på cyklen regn eller ej, cyklede gennem Mårup og mødte ikke eneste bil eller et eneste menneske. På hjemvejen var jeg den eneste kunde i Brugsen, og da jeg cyklede hjem, var vejene igen helt tomme. Man skulle næsten tro, det var blevet vintertid.

Efter en livlig sommer med mange turister og gæster på øen er det blevet skuldersæson. De første gange jeg hørte det udtryk, tænkte jeg: Skuldersæson, hvad er det mon for noget?

Når man bor på en ø, der i høj grad lever af turister, så hører man meget om sæsoner. Højsæsonen midt om sommeren og skuldersæsonen, der ligger på begge sider af højsæsonen, og så vintersæsonen, der begynder efter efterårsferien og varer lige til påske eller måske endda længere. Og så er der jo lige jul, nytår, helligdagene og efterårsferien, der er noget for sig selv med mange mennesker i sommerhusene.

Lige nu er vi i skuldersæsonen, og de fleste turister er midaldrende tyskere, og der er igen blevet ret stille på øen.

Jeg nyder både regnen og de stille gader. Faktisk nyder jeg den stille vintertid særlig meget. Her kan jeg gå lange ture uden at møde nogen. Økuller ligger så absolut ikke til mig, ja nærmest tværtimod. Men når det så er sagt, så er det også rigtig rart at bo her i Mårup, hvor der bor mange fastboende, så der er lys og liv i husene, og Dagli’brugsen har åbent hele året rundt.

Ikke alle er lige glade for regnen, måske derfor byen var så stille i dag.

Sif ville som sædvanligt gerne ud i haven her til morgen. Jeg åbnede døren men med regnvejr, så var det altså rarere at sidde i døråbningen og kigge ud og indsnuse verdens lugte. Og snart kom også Thor til for at være i hendes nærhed, og man kan jo også kigge ud under døren, selvom Thor ikke går af vejen for vand og regn.

090920134020

Sådan er vi jo så forskellige.

Og mens jeg har siddet her ved tasterne, er der tikket en sms-aftale ind på mobilen. Dortea og jeg skal mødes i hovedstaden over middag, hvor min bil skal en tur på værksted og have nye bremseklodser. 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv, Samsø. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s