at gå … så går det nok

Mine daglige gåture ved havet giver kræfter til kroppen, ilt til hjernen, klarhed til tanken og taknemmelighed i sindet.

Søren Kierkegaard gik daglige ture i Københavns gader og  i et brev til sin svigerinde Henriette (Jette) Kierkegaard skriver han i 1847 om at gå:

“Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke [kan] gaae fra den. Selv om man gik saaledes efter sit Helbred, at dette bestandigt var een Station forud –  jeg vilde dog sige: gaae! Det er jo ogsaa aabenbart[,] at man dog ved at gaae bestandigt kommer Velbefindendet saa nær som det er En muligt, selv om man ikke ganske naaer det,  – men, ved at sidde stille, og jo mere man sidder stille, desto nærmere kommer Ildebefindendet. Kun i Bevægelse er Sundheden og Frelsen at finde. Nægter Nogen, at Bevægelsen er til: saa gjør jeg som Diogenes, saa gaaer jeg. Negter Nogen, at Sundheden er i Bevægelsen, saa gaaer jeg fra alle sygelige Indvendinger.  Naar man saaledes bliver ved at gaae, saa gaaer det nok.”

Lånt på Søren Kierkegaards Forskningscenteret http://www.sk.ku.dk/citater.asp