sommerfugl

190920134199Sommerfugl 

Sommerfugl, bryd ud af din puppe af fortidens hengemte og færdiglevede kokon.

Sommerfugl, hvornår har du gennemlevet nedbrydningens totale opløsning, der har slået larven ihjel for at blive genfødt med vinger til at flyve med over verden?

Jeg ønsker at flyve! Jeg ønsker at fravriste gamle edderkoppespinds greb om mine tanker og min verden. Jeg vil leve og flyve som en sommerfugl fra blomst til blomst og suge nektar af helt forskellig smag og konsistens.

    Er det det, livet handler om, at flagre rundt fra blomst til blomst, at sidde og hvile i sollysets livgivende varme? Hver blomst sin verden. Hver blomst sin erkendelse. Hver blomst sin duft og mulighed for erfaring.

    Er det det, det hele handler om? At samle erfaring som nektar i hver en blomst jeg lander på. Jeg ruller min snabel ud og stikker den dybt i blomstens bløde midte, hvor livskraft og erfaringers muligheder gemmer sig. Kun i samkvemmet rummes livets gåde. Kun i dybden findes realiteternes grund – at vi alle er ét og dog så langt fra hinanden.

    Vi taler til hinanden – vi bruger det samme sprog og dog forstår vi sjældent hinanden. Jeg er et du og du er et jeg – og derfor kan vi ikke forstå hinandens ord. Sproget er en ufuldstændig bro imellem mennesker, over den kan vi kun nå hinanden med fingerspidserne.

    Afstandens illusion er for stor og uigennemtrængelig.

    Det er menneskehedens selvskabte vilkår at leve i hver sin lukkede puppe. Først når vi bryder ud af puppens snævre isolation og illusoriske beskyttelse, kan vi flyve i lufthavet, som forbinder os alle med hinanden. Her flyder alt ud og ind mellem hinanden. Det er sådan virkeligheden er – en uendelighed af flyden ind og ud mellem hinanden. Fordi vi alle er ét og den samme substans – lufthavets uendelige mængde af dele.

    Det er det vi er: Flyvende sommerfugle i et uendeligt lyshav af væren og bevidsthed.

    Jeg tænker – altså er du – til stede i verden. Jeg lever – altså flyver jeg gennem verdner og horisonter til en helt anden verden, som også er lige her.

    Den tiltagende måne står op over skoven i tusmørkets skær fra den forsvundne sol. Hvor kommer lyset fra? Fra kilden eller månens bagside? Det spørger jeg om, og fra solens ukendte bagside lyder svaret. Kun lyset er svaret på mørkets evige gåde. Det er nu!

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

2 svar til sommerfugl

  1. 1annemarie siger:

    Så smukt kære Ilse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s