skønt at være hjemme igen

I aftes kørte jeg i land på et snedækket Samsø med spejlglatte veje, hvor sneen ikke var blæst væk men blevet kørt fast. Her på øen bliver der gruset og ikke saltet. Men det betyder, at man tydeligt kan se, når og hvor der er glat, og man skal passe på.

Vejen op til Mårup i nord fører igennem skovstrækninger, hvor der bor masser af råvildt. Så det er med at sætte farten ned og have øjnene med sig, for de passerer ofte vejen i små flokke. Og med sne- og isglatte veje gennem skoven kører jeg med listetempo, mens jeg afsøger vejsiderne for dyr.

Det er skønt at være hjemme igen. Jeg vågnede i morges i en tilstand af sprudlende glæde.

Formiddagen er gået med at få bilen tømt og alting pakket ud, sat vaskemaskinen i gang, fodret fuglene og så min sædvanlige stille stund med formiddagskaffe ovenpå, hvor jeg samtidig læser og fordyber mig indad.

310120145811310120145821310120145814310120145819

Jeg nyder at være her på dette sted, i dette rare og hyggelige gamle fiskerhus, hvor jeg har al den plads, jeg kan ønske mig til alle mine gøremål. Med naturen lige udenfor døren med kort gåafstand til havet og skoven. Og med søde og rare naboer i nærheden. Her er simpelthen bare så rart at være.

Må din dag være fyldt med lys og glæde.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv. Bogmærk permalinket.

4 svar til skønt at være hjemme igen

  1. Madame siger:

    Hvor bor du smukt! Dejligt også med naturen lige uden for døren og havet og skoven nær ved. Det er lige som her hos os.

    • ilsearanti siger:

      Tak. Ja, jeg er også meget glad for dette sted, der ligger lige ud til et moseområde og med 7 minutters gang til havet. Bor I også i nærheden af havet?

  2. Madame siger:

    Ja, vi bor nær ved Kattegat og stranden i Liseleje – det er noget ganske særligt at gå ture ved havet..

    • ilsearanti siger:

      Det lyder dejligt. Det er et skønt område. Jeg holder til ved Tibirke Sand, når jeg er i skoven. I mange år drømte jeg om at komme til at bo ved havet og troede, det var en uopnåelig drøm. Jeg drømte om et lille hus i to etager, hvor jeg kunne skrive og lave billeder. På et tidspunkt blev mit liv totalt forandret, og i den proces åbnede muligheden af at flytte til Samsø sig, og min drøm blev opfyldt … med det hele. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s