tanker fra en liggestol … om fællesskab

I  dag er helliget fordybelse og eftertanke. Solen skinner, og liggestolen er flyttet ud i haven.

260420147012

I årtier har jeg på forskellig måde været optaget af, hvad det vil sige at være menneske.

I en årrække har vennen i skoven og jeg sammen været optaget af dette. Vi undersøger og forsker sammen i emnet og i dette perspektiv på os selv, på hinanden, på vores relation og på andre mennesker … ja på vores syn og perspektiv på verden.

I arbejdet med Eros bog, som vi samarbejder om på denne måde, der fokuserer vi blandt andet på forskellen på relationer og samliv mellem personer i stedet for mellem funktioner. Som mennesker er vi meget vant til at være funktioner og sammen som sådan, vi er faktisk meget sjældent personer sammen. Vi er kolleger, medarbejder/chef, offentlig ansat/borger, ægtefæller, kærester, søskende, venner, vært/gæst, forhandler/kunde osv. osv. Se evt. indlægget om erosbog.dk den 15. april. 2014. 

Som funktioner er der nogle konventionelle roller at udfylde, vi kan ikke bare gøre eller sige hvad som helst hvor som helst. Som personer er vi blot dem, vi er og sammen som sådan, fordi vi gerne vil være sammen. Som personer må vi respektere hinandens rettighed til at være sig selv.

I en relation mellem funktioner, er der f.eks. mand og kone, som har hver sin funktion i relationen. Der er samfundsmæssige og konventionelle krav og rettigheder i en sådan relation.

Vennen i skoven og jeg er optagede af at finde ud af, hvad fællesskab er for noget.

Fællesskab er noget for personer, hvor personer er sammen … ofte om et eller andet.

Du og jeg og vi/fællesskabet.

I en relation mellem personer, er der du og jeg og fællesskabet. Vi bruger et billede på dette: Den ene er gul, den anden er blå, og når den gule og den blå glider sammen, bliver der grønt. Altså et gult felt, et blåt felt og et grønt felt, hvor det gule og det blå glider ind over hinanden i et fælles felt. I det grønne fælles felt, fællesskabet, er der ikke forskel på at give og modtage. Der er enhed.

Sådan som jeg ser det, så bliver det gule og det blå felt mindre, efterhånden som fællesskabet opstår og udvider sig. Men denne formindskelse er kun tilsyneladende. Der bliver mere og mere af det fælles, men den gule og den blå bliver samtidig mere og mere sig selv i fællesskabet, der er grønt, fordi man oplever, at der ikke er forskel på at give og modtage og på den gule og den blå, det gule og blå er blot forskellige fremtrædelsesformer. Herved bliver det grønne mere end det gule og det blå til sammen. Igennem fællesskabet og den anden lærer man sig selv mere at kende, man bliver mere end man var før, og man skifter fra gul eller blå til grøn, fordi man erkender, at man deler indhold og interesse, og at der ikke er forskel på ens egen interesse og den andens.

Man skifter fra at være og opleve sig som adskilte dele til oplevelsen af enhed, at man er én og den/det samme.

 

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om .... Bogmærk permalinket.

2 svar til tanker fra en liggestol … om fællesskab

  1. Lene siger:

    Tak fordi du deler de tanker I har om funktioner, personer, fællesskab. De sætter tanker i gang hos mig. God søndag til dig 🙂

    • ilsearanti siger:

      Kære Lene! Det glæder mig, at du kan bruge disse overvejelser til din egen eftertanke. Vi synes, at det helt afgørende at finde ud af, for at kunne mødes og være virkeligt sammen i et samvær og et fællesskab. Mange tak og i lige måde god søndag til dig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s