en sommerdag på Samsø

I dag har jeg haft mit ugentlige møde med min veninde Dortea.

Det var min tur til at besøge hende, så jeg kørte fra Mårup ned gennem skoven og langs havet ved Sælvig bugten. Som jeg fortalte den anden dag, så er der megen trafik på vejene her i højsæsonen … af hestevogne.

Jeg mødte 10 hestevogne i dag, de fleste var på vej sydpå på slutningen af turen og nogle få var på vej nordpå. Alle havde glade børn og voksne ombord, de nød tydeligvis denne anderledes ferie i form af en uges meget langsom tur i hestetrav rundt på øen. Jeg standsede op et par gange og fotografere nogle af vognene, hvilket fremkaldte glade smil og vinken. Billederne er slørede på grund af en noget støvet bilrude.

020720148018020720148019020720148020020720148022

Efter et dejligt møde med intens, dyb samtale skulle jeg på lidt indkøb på vejen hjem. Jeg havde bestilt bær til fryseren, og så skulle jeg også lige have nogle økologiske grøntsager hos en af de lokale landmænd.

020720148024

Her til aften har jeg været i gang med at skylle, nippe og putte bær i poser. Det fik mig til at tænke tilbage til mit gamle liv sammen med min tidligere mand på gården i nærheden af Ejer Baunehøj.

Vi var altid hjemme hele sommeren igennem for at passe den store økologiske køkkenhave og for at plukke de enorme mængder af alle mulige bær, som haven leverede hvert år. Halvanden kummefryser blev fyldt med bær og saft, så vi havde i rigelige mængder hele vinteren igennem. Vi brugte meget tid og mange kræfter på at være så selvforsynende som muligt. Haven leverede en meget stor del af vores mad, der var vegetarisk. Udover vegetarmaden blev der spist meget marmelade, frugtgrød og frugttærter i vores lille familie.

Nu har jeg et helt andet liv og køber det, jeg har brug for, og bruger i stedet for min tid på helt andre ting. Men i år har jeg besluttet mig for at købe lidt sommerbær til at putte i fryseren til vinterbrug.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv, Samsø. Bogmærk permalinket.

2 svar til en sommerdag på Samsø

  1. mary ann moss siger:

    Jeg er overbevist om, at jeg skal besøge Samsø

    • ilsearanti siger:

      Du er velkommen på Samsø. Her er utrolig smukt og dejligt. Sjovt at vi to nu har kontakt mellem LA USA og Samsø Denmark via vore blogs. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s