“nulla dies sine linea”

“Ikke en dag uden en linie”.

Det oversættes også nogen gange med “Ikke en dag uden en streg” og peger på, at man skal gøre noget hver eneste dag … skrive, male, holde den kreative strøm flydende.

I mange år efterlevede jeg dette råd og skrev hver eneste dag.

Når der opstod en pause i maleriet og mit kreative arbejde, og inspirationen og strømmen syntes at tørre ud, var jeg altid bange for, at det ikke ville vende tilbage.

Nu har jeg givet slip på både frygten og på rutinen og lader mig flyde i stedet for.

Jeg skriver, når det er der.

Jeg arbejder med bøger og skulpturer, når det er der.

En pause er en pause, der opstår mellem to arbejdsperioder.

Det at udtrykke mig i ord, form og farver er simpelthen en del af min måde at være menneske på, som at trække vejret. Det vil være en del af mit liv, så længe det skal være det. Ingen grund til uro eller frygt. Alt er som det skal være.

Efter sommerens pause er der nu gang i både skrift og billed. Og der er ikke en dag uden en linie eller en streg. Således heller ikke i dag, hvor jeg både har været i gang med arbejdet med en tekst og et opslag i mixed mediabogen.

140820148405140820148406

Jeg elsker at være lige her, hvor det flyder.

Nulla dies sine linea … ikke en dag uden en linie/streg.

Og heller ikke en dag uden en gåtur til havet. Så jeg vil tage sko på og gå den tur nu.

 

Dette indlæg blev udgivet i I det kreative værksted, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s