rejsedrømme …

I en årrække har vennen i skoven og jeg rejst rundt i Europa fra nord til syd. Vi har været afsted mindst en gang om året.

I år er det kun blevet til sommerens minitur til Sverige, og det bliver ikke til mere. Derfor er forventningens glæde og drømmene om at komme afsted igen begyndt at vågne.

Læsere, der har fulgt med her på bloggen gennem længere tid, vil vide, at vi rejser i bil med hus på taget, og vi har kun det mest nødvendige med.

Norge 2008 027145

Vi foretrækker at rejse til områder med bjerge og udstrakt, gerne øde natur, hvor vi finder steder at slå os ned for en nat eller flere, og vi trives fint uden den sædvanlige komfort i form af sofa, køkken, toilet og bad. Jeg har badet i vandhuller, søer, elve og floder med iskoldt vand. Endnu mangler jeg at få opfyldt drømmen om at stå under et brusende vandfald.

Norge 2009 014

Vi har været i Norge og sovet i helt ned til 10 graders frost, da vinteren pludselig ankom 3 uger før sædvanligt.

Norge 2009 129

Vi har mødt foråret i Alsace og boet på en vinmark.

Frankrig 2 2010 008

Vi har gemt os i de Bøhmiske bjerge midt i et naturreservat et efterår, hvor vi vågnede op til rimfrost på græsset.

01102010Efteraarsferietur 2010 014

Vi har kørt igennem Dolomitterne og Alperne på kryds og tværs gennem Østrig, Italien og Schweiz.

326278581200920134285280920134551210920134346

Kun to gange har vi taget et par dage med storbyliv og hotelophold. Den ene gang for at opleve Prag, den anden gang da vi pludselig opdagede, at vi var i lige i nærheden af Venedig. Men vi bliver hurtigt mætte og forlader byen for at vende tilbage til naturen.

Jeg elsker denne rejseform og har slet ikke lyst til at skifte den ud med noget andet, og jeg glæder mig til at tage afsted igen … måske til foråret.

 

Dette indlæg blev udgivet i Rejseliv. Bogmærk permalinket.

2 svar til rejsedrømme …

  1. Madame siger:

    Hvor lyder det spændende at holde ferie på denne måde og helt tæt på naturen. Dejlige billeder du viser!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s