sommerfugle og en kat med egen indgang

Længe har jeg villet lave en uro med foldede sommerfugle. Nu er jeg gået i gang med at folde en masse sommerfugle til en uro til mit lille skovhus. De fleste laver jeg af genbrugspapir fra en turistbrochure. Jeg har en idé om, at en kommende udstilling skal rumme en større installation med sommerfugle med digte.

251120149382

Sif holder meget af at opholde sig i mit lille hus, hvor der er lunt og fred og ro. Så snart hun opdager, at jeg er gået derover, kommer hun løbende for at komme ind. Og ofte har hun ligget og sovet og ikke villet ud derfra igen, når det passede mig at gå tilbage til hovedhuset. Derfor måtte  jeg gå over i huset flere gange for at finde ud af, om det nu passede katten at blive lukket ud, hvilket det sjældent gjorde.

251120149380

Dette er nu løst til alles fornøjelse og frihed. Vennen i skoven har købt og etableret en kattelem i mit skovværksted, så Sif kan gå ud og ind, som det passer hende. Og så kan jeg blokere lemmen, når jeg vil have nattero. Sif er chippet og har kattelem både i hovedhuset her i skoven og hjemme hos mig på Samsø. Hun bor jo begge steder i perioder, og det giver stor frihed og tryghed, at hun kan gå ud og ind, som det passer hende og uden, at en anden kat kan komme ind.

261120149384261120149385

I disse dage holder jeg mig indendørs i varmen med varme tæpper og varme drikke, mens jeg venter på, at en noget genstridig forkølelse skal lette. Imens kan jeg så glæde mig over at se ud i skoven, hvor solen indimellem sender sine lysstriber ned mellem træerne.

271120149389

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv. Bogmærk permalinket.

2 svar til sommerfugle og en kat med egen indgang

  1. 1annemarie siger:

    Håber forkølelsen snart forsvinder – så vi kan komme på pigetur!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s