det var en våd og stormfuld dag …

DSCN0026Egentlig skulle jeg være i Skive nu og på café for at fejre min datters fødselsdag i dag, men jeg befinder mig hjemme på Samsø, hvor blæsten suser om huset, og færgerne er aflyst både mod Jylland og Sjælland her i eftermiddag.

Jeg kunne lige være nået at komme over med færgen til Jylland, inden de indstillede sejladsen, men da der var meldt storm med orkanstød i Vestjylland og i Skiveområdet fra middagstid, så valgte jeg at aflyse og blive hjemme. Tanken om voldsomme vindstød, flyvende genstande og væltende træer var ikke det mest tillokkende at køre i.

Så må jeg nøjes med at være med datteren i tanken og så tage derover på et tidspunkt, hvor vejrguderne er mildere stemt.

Det har endnu ikke været vejr til at lufte mit nye kamera udendørs, så mine forsøg med makrofunktionen må så bruge nogle af de motivmuligheder, der er her i huset. Nogle forsøg bliver rimeligt gode, andre mislykkes. Det er stadig fokuseringen, jeg ikke helt har styr på.

DSCN0081DSCN0079DSCN0067DSCN0116DSCN0122DSCN0100DSCN0123

Jeg har efterhånden taget en del fotos af støvdragerne i de tulipaner, som nu er på vej til at visne. En del af dem er blevet ret gode. Det følgende er helt uskarpt men interessant alligevel, synes jeg. Nogen gange giver en uskarphed et interessant udtryk.

DSCN0107

Blæsten og regnen har bragt mig i hulehumør fra morgenstunden, så jeg har brugt dagen på at hygge mig med at læse, drikke kaffe og med at lave stort set ingenting.

Det var en våd og stormfuld dag … må din være lige som den passer dig.

 

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s