lerværksted på vej

Bryggerset her i huset ved havet er et multifunktionsrum.

Udover at rumme alle de ting, som mit lille køkken ikke har plads til af madvarer og køkkenredskaber, køleskab, opvaskemaskine og kummefryser, så har jeg et arbejdsbord til metal- og træarbejde i den ene ende og et arbejdsbord med vask i den anden ende, som jeg blandt andet bruger, når jeg laver håndstøbt papir. Derudover er det også vaske- og tørrerum. Og nu skal det have endnu en funktion nemlig at rumme et lerværksted.

For længe siden efterhånden fik jeg en brugt drejeskive med bænk. Først stod den længe i det udendørs værksted ovre i skoven, derefter blev den transporteret hertil, hvor den så har stået midt på gulvet i bryggerset og ventet på at finde sin plads.

Min veninde Dortea blev begejstret ved tanken om at arbejde med ler, og hendes begejstring har været en bærebølge i forhold til at gå gjort alvor af at få omrokeret, så drejeskiven kan få sin plads og komme i brug.

Det skal være et fælles lerværksted for Dortea og mig, og i dag var dagen, hvor det forberedende arbejde blev gjort. I fællesskab fik vi flyttet rundt på mine reoler med køkkenting og fik drejeskiven på plads. Den har fået filt under fødderne, så den kan drejes ud fra væggen, når vi skal bruge den. Nu skal vi så have organiseret afskærmning, så hele bryggerset ikke bliver sprøjtet til med ler og vand, og vi skal have købt ler og værktøj. Så der venter en indkøbstur til fastlandet forude.

Omrokeringen har givet idéer til endnu mere omrokering mellem bryggerset og udhuset, så pladsen kan blive udnyttet optimalt til de ting, som er og skal være i brug. Det betyder, at der skal en større oprydning i gang. Det bliver rart at komme af med alt det, som jeg har gemt på i årevis, men aldrig får brug for. Det kan komme videre til nogen, der kan bruge det eller ryge på genbrugsstationen.

I går så den ene ende af bryggerset med metal/træarbejdsbord sådan ud, og nedenunder den anden ende med drejeskiven midt i det hele:

DSCN0184DSCN0185

Efter dagens omrokering ser det sådan ud med drejeskiven på plads inde ved væggen:

DSCN0186DSCN0187

Det skal nok blive godt, når det bliver færdigt, og der kommer godt arbejdslys, hylder på væggene og afsætnings- og tørreplads.

Vi glæder os til at komme i gang med at arbejde med ler.

En ting til mangler vi dog at finde ud af, nemlig  hvor vi kan få tingene brændt. Men der er så mange, der har keramikovne på øen, så det skal nok finde sin løsning.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv, I det kreative værksted. Bogmærk permalinket.

2 svar til lerværksted på vej

  1. hanne siger:

    Spændende! God fornøjelse!

    Og et godt råd fra en gl. keramiker: Jeg ville vende drejeskiven, så bordpladen vender ind mod væggen. Det kan ikke undgås at leret strinter – og det er bedre at få det på væggen evt på en plade – end ud i rummet…🙂

    • ilsearanti siger:

      Mange tak Hanne. Herligt med gode råd. Vi tænker netop også i at få lavet afskærmning for strint enten via f.eks. badeforhæng eller sammenklappelige og flytbare skærme.🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s