tilbage til hverdagen igen

DSCN0610Efter en tid med samvær og samarbejde er vennen taget hjem til skoven, og jeg er i gang med at finde tilbage til hverdagen, min egen rytme og mine egne gøremål igen. Efter intens samvær kan det tage lidt tid at lande i alenehedens fryd og fred.

Jeg er et både udadvendt og indadvendt menneske. I mange år var den udadvendte side mest fremherskende. Da var det rart at være alene indimellem i bevidstheden om, at det kun var for kort tid, og at min lille familie ville vende tilbage meget snart, så vi skulle være sammen igen.

Efter 32 års ægteskab, samliv og fællesskab har jeg nu levet alene i 10 år, og den indadvendte side er blevet mere og mere fremherskende.

I de første år følte jeg mig ofte alene, når jeg var alene, og jeg gik og håbede på, at mit liv ville ændre sig, så jeg ikke skulle blive ved med at være så meget alene. Men efter nogle år fandt jeg frem til fryden ved at være alene og ved at leve i min egen rytme. Og følelsen af at være alene blev erstattet af en tilstand af fred og glæde og en oplevelse af, at netop mit livs omstændigheder er helt perfekte for mig.

DSCN0613

Mit liv veksler mellem perioder med samvær med vennen i skoven, enten hos ham i skoven i Nordsjælland eller hos mig her på Samsø, og perioder med alenehed her i huset ved havet, hvor jeg elsker at være. Mens jeg i mit tidligere liv helst ville være sammen, sætter jeg nu meget stor pris på at være alene og helst og gerne i flere dage i træk. Jeg har ikke behov for at fylde mit liv og min tid med samvær og en masse oplevelser.

DSCN0617

Efter en intens periode med samvær, samtale og samarbejde er det første, jeg oplever, at jeg flytter mig fra udadvendthed og lander i indadvendthed og i tilstanden af fred. Derefter bruger jeg lidt tid, nogen gange nogle dage, på at finde tilbage til min egen rytme. Efter en masse snak og ydre påvirkninger nyder jeg igen at være omgivet af indre og ydre stilhed og har bare behov for at være alene og være stille og ikke snakke med nogen. 

Det er interessant, hvordan forestillinger og oplevelser kan forandre sig, sådan at noget som man ligefrem har frygtet en gang, nemlig at blive og skulle være alene, kan ende med at vise sig at være den største velsignelse.

DSCN0630

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

4 svar til tilbage til hverdagen igen

  1. marianne bentzen siger:

    Jeg har fundet ud af, efter et langt lykkeligt samliv med min nu afdøde ægtefælle, at jeg er rigtig god til at være alene. Selvom jeg savner min mand uendelig meget, er jeg ikke nødt til hele tiden at søge andre menneskers selskab, snarere tværtimod.
    Jeg nyder dine smukke billeder især fra dine traveture ved vandet. Vi er kommet meget på Samsø og har cyklet en del rundt ovre på øen.
    Venlig hilsen Marianne

    • ilsearanti siger:

      Mange tak for din kommentar, Marianne. Ja, det er jo forunderligt at opleve, hvor givende det er at være alene, efter at man har haft et langt livs givende samvær og samliv. Det glæder mig, at du har fornøjelse af mine billeder her fra Samsø, som jeg jo selv glæder mig over at dele herigennem.

  2. Ursula siger:

    Efter et travlt liv som skolelær og med egne børn, med min søde mand og stor familien i nærheden gik jeg nogle år siden på fortidspension på grund af sygdom. Børnene flyttede hjemmefra, mange ældre mennesker i familien døde og det bliver meget rolig i mit liv. Først savnede jeg mit elskede job og mine søde drenge forfærdeligt, men nu nyder jeg tiden med mig selv og min alenetid meget. Det er en fantastisk gave efter et travlt liv at har tid til mit håndarbejd, mine egne tanker over så mange ting, til min lille have og til stille tider med mig selv. Jeg er meget glad af mit liv lige nu.
    Og jeg nyder dine fredelige og rolige billeder og dine betragtninger om livet meget. Tak fordi du deler det hele på bloggen.
    Kærlig fredagshilsen Ursula

    • ilsearanti siger:

      Mange tak for at du deler Ursula. Også jeg har haft et meget travlt liv tidligere med et spændende og krævende arbejde, mand, datter, gammel firlænget nedlagt gård, husdyr, stor økologisk køkkenhave, mange venner og for lidt tid til mig selv og til at skrive og male, som også blev afbrudt af sygdom og en total forandring af mit liv. Jeg har til gengæld hverken savnet mit arbejde eller mit tidligere liv et eneste sekund. Det glæder mig at kunne dele den glæde jeg har ved mit liv, som det er nu. Jeg oplever det som meget priviligeret at have tid og rum til alt det, som giver mig glæde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s