byen og riget

I går gik turen til København.

Vi kørte ind og parkerede ved Flintholm station, hvor vi tog metroen til Nørreport station og s-toget videre til Emdrup, hvor vi skulle til møde om “Eros bog” på Danmarks pædagogiske Universitet. (Se præsentation af bogen, som vennen i skoven arbejder på på http://www.erosbog.dk )

Det er utrolig nemt at komme omkring i byen med offentlig transport, og med metroen kommer man fra sted til sted på et øjeblik.

Næste punkt på programmet var Rigshospitalet, hvor vi skulle besøge min søster, der er indlagt i forbindelse med en operation. Men der var lang tid til det aftalte besøg, så vi besluttede os for at gå derind og spise frokost et eller andet sted. Vi gik tværs gennem byen ad gader, vi ikke kendte, og sigtede mod, hvor vi mente, at Rigshospitalet måtte være. Og ganske rigtigt på et tidspunkt fik vi øje på  bagsiden af hospitalets mange høje bygninger. Vi skråede igennem et parkområde og kom forbi et nyt, større område med legepladser og et kæmpe skateboardområde, hvor unge mænd øvede sig på at dreje og hoppe.

250220159813250220159816

Jeg nyder at gå rundt i byen. København er min ungdoms by. Her boede jeg nogle år efter at være flyttet hjemmefra, først på værelse og senere i egen lejlighed, inden jeg mødte min tidligere mand og flyttede sammen med ham. Og siden har jeg altid oplevet gensynet med byen som en genoplevelse af frihed.

I de sidste 10 år af mit arbejdsliv tilbragte jeg meget tid i København, fordi jeg i en årrække var udlånt til Arbejdsmarkedsstyrelsen til pædagogisk udviklingsarbejde. Jeg nød disse ophold, hvor jeg enten boede på hotel eller hos venner, og selvom det meste af tiden gik med arbejde, blev der også tid til at nyde byen og nogle af dens mange kunst- og kulturtilbud og være sammen med venner.

Vores gåtur i går endte med, at vi spiste frokost i caféen på Rigshospitalet, mens vennen i skoven passede sit arbejde på den medbragte computer, og vi ventede på, at min søster blev klar til at modtage besøg.

Efter besøget valgte vi igen at gå tur rundt i byen. Det var blevet sidst på eftermiddagen og myldretid, og gaderne var fyldt med cyklende mennesker og biler i lange køer. Solen skinnede, og jeg nød at gå ad kendte gader og langs søerne i det smukke forårsagtige vejr, inden turen sluttede med metroen fra Nørreport station tilbage til Flintholm og med bilen hjem til skoven.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s