at ønske eller at gøre

Indimellem bliver jeg så optaget af det ydre liv, af samvær, samtaler og oplevelser, at jeg sætter tiden til fordybelse tilside og kommer på afstand af mig selv.

Nogen gange tager det nogen tid, før det går op for mig, at jeg igen har sat mig selv, min rytme og mit eget arbejde til side. Mens jeg er helt optaget af noget andet og har opmærksomheden rettet udad, begynder jeg at mærke et savn eller en rastløshed røre på sig i mit indre. Det er som bobler, der kommer op til overfladen og springer i min bevidsthed som et tavst råb.

Følelsen af savn er et tegn til mig om, at jeg har givet slip på noget af det, som får mig til at hvile i livet i glæde og fred. Et signal om at det er tid til at stoppe op og mærke efter. Og når jeg stopper op, bliver jeg bevidst om, at det jeg savner er fordybelse og at arbejde kreativt. Jeg har sat de ting til side, som er en vigtig del af mig og min måde at være i livet på.

Mange mennesker kender til dette, at man går rundt og ønsker tid og rum til andre ting end arbejde og dagligdagens gøremål af forskellig slags. Man går rundt og ønsker at få tid til at være kreativ, til at skrive, til at male, til at spille på sit instrument eller noget helt fjerde, som man ikke synes, at der er tid og rum til, fordi alt mulig andet er vigtigere.

Sådan har jeg også gået og drømt om et andet liv. Men nu har jeg faktisk det liv, jeg har drømt om med al min tid til rådighed til at skrive, være kreativ og fordybe mig. Rammerne og tiden har jeg, og det er op til mig og kun til mig at fylde rammerne med det liv, som jeg holder af og trives med, og som er min opgave. Og det er mit ansvar, når jeg slipper det og lader noget andet komme i stedet.

Den eneste måde man kan komme til at realisere det, som man ønsker sig og drømmer om, er ved at gøre det. Hvis man vil skrive, må man skrive. Hvis man vil male eller noget andet, må man gøre det, om så bare 15 – 30  minutter om dagen eller nogle gange om ugen. Hvis man i stedet for tror, at man skal have nogle bestemte og anderledes rammer og omstændigheder, som man først kan få ude i fremtiden, så bliver det måske aldrig til noget.

Så når jeg ønsker at skrive, så må jeg skrive og prioritere det. Når jeg ønsker at lave skulpturer eller andet, må jeg prioritere det og gøre det. Jeg kender både til overspringshandlinger og til at synes, at alt mulig andet og andre mennesker og deres ønsker er mere vigtige end det, som jeg gerne vil. Disse opfattelser og følelser har altid bund i, at jeg ikke giver mig selv lov, men sætter andre og andet foran, fordi jeg åbenbart ubevidst synes, at det er det, jeg skal.

Jeg har selv ansvaret for, når jeg sætter mig selv, mine evner og talenter til side, så de ruster.

231220149559

Skrivehånden bliver rusten, når den ikke bliver brugt. Men den kan genoptrænes og slibes glat og fin ved at blive brugt og holdt i gang. Og sådan er det med alle de evner og talenter, vi har, de svinder ind, hvis vi ikke bruger dem. Mens nye kan dukke op, når vi bruger dem vi har og holder dem i god form.

Det hjælper ikke noget at ønske at skrive, male, spille, være kreativ, dyrke motion eller andet, det hjælper ikke at tænke på det og planlægge det til en gang i fremtiden. Den eneste måde at komme til at skrive på er ved at gøre det … et ord, en sætning ad gangen. Den eneste måde at få tingene til at ske er ved at bevæge sig fra at ønske til at gøre … fra tanke til handling uanset, hvad det er man ønsker sig.

Den eneste måde at nå det, man ønsker, er at prioritere sig selv og gøre det, man fortæller sig selv og måske også andre, at man gerne vil. Man må gå i gang, sætte tid ad til det, overholde sine aftaler med sig selv og holde aktiviteten i gang, om det er skrivehånden, penslen, fingrene på instrumentet eller cyklen.

Norge 2008 145

Hver gang jeg har været væk fra mig selv og vender tilbage til fordybelsen og det kreative værksted, undrer jeg mig over, hvordan det kan være, at jeg igen har givet slip på mig selv og på det, som giver mig så stor glæde. Og hver gang må jeg se i øjnene, at det er noget, jeg gør mod mig selv. Årsagen er i mig selv ligesom ansvaret for, at jeg vælger sådan. Det er op til mig, hvad jeg prioriterer og vælger at gøre eller ikke gøre. Heldigvis, for så har jeg mulighed for at ændre det og at komme fra at ønske og til at realisere mine ønsker som en levet praksis.

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s