en alternativ fest

I aftes gik turen til København, hvor vennen i skoven og jeg deltog i en fest på Café Le Rouge i Nørrebro hallen.

Festen var arrangeret af det nye parti Alternativet, der ville fejre foråret, og at partiet nu er blevet opstillingsberettiget.

Alternativet har fået det ønskede Å som sit listebogstav. A for alternativet og bollen over A’et for den cirkulære helhedstankegang, der er nødvendig for den bæredygtige omstilling.

Café Le Rouge var pyntet i grønt og blev hurtigt fyldt med glade mennesker. Det var rigtig rart at se, hvor mange unge mennesker, der deltog i fejringen, og som støtter og arbejder for Alternativets nytænkning.

Gæsterne blev budt på grøn velkomstdrink, buffet, taler og underholdning, som blandt andet bestod af standup-komikeren Anders Stjernholm og en gratis optræden af the grand old lady Anne Marie Helger iført sædvanlig imposant kjole, denne gang meget passende en grøn marguritkjole med kæmpe margurit på hovedet. Fru Helger kom som altid med sin uforbeholdne mening om dette og hint udtrykt med sine helt specielle sprogblomster … ofte  i form af tidsler … og her udtrykte hun blandt andet sin glæde over og anerkendelse af, at Alternativet har ekskluderet hr. Griskkjær, som hun på sin sædvanlige bramfrie måde kaldte Klaus Riskjær Petersen.

140320159831140320159833

Bagefter var der musik via en DJ og dans, som vennen i skoven og jeg kastede os ud i med sædvanlig stor fornøjelse.

Vi gamle tog tidligt hjem, og jeg fangede lidt bylys med mobilens kamera, mens vi ventede på s-toget, der skulle køre os hen til den parkerede bil. Mens vi stod og kiggede på de mange vinduer med lys i og hørte lyden af trafik, talte vi om, at vi begge priser os lykkelige for, at det ikke er os, der bor i en lejlighed her midt i en larmende og pulserende by med livlig trafik døgnet rundt, men at vi har hver vores dejlige og rolige sted tæt på naturen.

140320159837140320159838140320159840

 

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s