Tilda, en uldtot

I nogen tid har jeg overvejet, om jeg skulle have hund igen. Det er nu 7 år siden min hund døde, og jeg har egentlig nydt friheden ved bare at kunne tage afsted uden at skulle tage hensyn til noget eller nogen. Men hver gang jeg har mødt en westie, har jeg mærket et savn efter den glæde, kærlighed og leg, der er i samlivet med en hund.

I lørdags følte jeg mig inspireret til at gå ind på nogle Samsøsider på facebook og spørge, om der var nogen, der kendte til hvalpe, og derigennem fik jeg kontakt med en kvinde på øen, der opdrætter Havanesere, en hunderace, som jeg ikke kendte noget til. Efter en telefonsamtale med hende blev aftalen, at jeg skulle komme forbi til en snak og et kig næste dag. Det gjorde jeg og tabte mit hjerte til den sødeste lille, glade uldtot på 6 måneder. Gensidig kærlighed ved første blik vil jeg sige.

DSCN1555

I går hentede jeg hende, og hun kom mig glad imøde og huskede mig fra dagen før, hvor hun havde lagt sig til rette på mit skød. Og mens opdrætteren viste og fortalte og ordnede ting, så fulgte hun mig lige i hælene eller ville op og ligge i min arm.

Tilda (som oprindeligt hed Vilda, men jeg kunne ikke rigtigt finde ud af det navn) er helt utrolig sød og kær, tillidsfuld, glad og rolig. Hun er meget opmærksom på sit menneske for at finde ud af, hvad der forventes og ønskes af hende, og hun følger mig som en skygge og ligger tæt op af mig i sofaen eller op ad mine fødder og sover, når jeg sidder ned. Hun er legesyg og vil gerne gå tur, og hun kan finde ud af at sove i sin kurv i et rum for sig selv om natten. Vi passer nærmest perfekt sammen.

DSCN1549

Vi er i gang med at lære hinanden at kende og lære alle de nødvendige ting sammen. Det er intenst, glædesfyldt og trættende for os begge. Selvom hun aldrig har gået i snor, går vi tur med snor uden problemer, hun accepterer det bare og følger mig glad eller løber i forvejen.

Inden jeg besluttede mig, overvejede jeg meget frem og tilbage og tænkte på alt det, som talte imod at få hund. F.eks. hvor skulle jeg få den passet, når jeg skulle afsted uden at kunne tage den med? Det viste sig, at alle de problemer og forhindringer, jeg havde forestillet mig, var løst på forhånd, og at de ønsker, jeg havde, blev opfyldt.

Sådan er det, når noget bare er helt rigtigt. Så falder alting på plads helt af sig selv. Man skal bare høre efter og gøre det, som man skal gøre, resten ordner sig uden, at man skal forsøge at få ting til at ske.

I eftermiddag skal vi på vores anden gåtur til havet, og der skal vi eller især jeg øve, at hun løber uden snor, hvilket hun er vant til. Da hun lyder sit navn og glad kommer hen til mig, når jeg kalder på hende, er det allerede blevet tid for mig til at lære, at sådan er det også på stranden.

DSCN1552

 

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv. Bogmærk permalinket.

6 svar til Tilda, en uldtot

  1. 1annemarie siger:

    Åh Ilse – hvor er hun sød!! Det virker som om det er det HELT rigtige for dig på nuværende tidspunkt… Til lykke min ven – med en ny ven.

    • ilsearanti siger:

      Mange tak Anne-Marie. Ja, hun er simpelthen bare så sød og glad, og det føles bare helt rigtigt. Hun er bare så nem og god til at gå tur både med og uden snor.

  2. marianne bentzen siger:

    hjertelig tillykke med din nye ven – I skal nok få glæde af hinanden – både her og i skoven!

  3. Ursula siger:

    God fornøelse med din søde hundepige.
    Men hvad er med dine katte? Synes du, de bliver venner alle sammen?
    Kh Ursula

    • ilsearanti siger:

      Mange tak Ursula. Sif bor det meste af tiden hos vennen i skoven, og jeg håber, at de vil kunne finde ud af det med hinanden på en eller anden måde. Jeg har tidligere haft hund og katte sammen, og det gik rigtig fint. Det kan sagtens lade sig gøre. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s