i det kreative værksted

Mit kreative værksted har ligget stille meget, meget længe.

Min tid og min opmærksomhed har først og fremmest været optaget af en længerevarende indre oprydnings- og forandringsproces, og de sidste 4 uger har livet med en hundehvalp fyldt rigtig meget.

Tilda har lært at være sammen med mig i mine stille stunder og min læse- og skrivetid om formiddagen. Her leger hun eller ligger lige i nærheden og sover. Kun en enkelt gang har jeg forsøgt at sidde ved bordet i arbejdsrummet, men det lykkedes ikke at få arbejdsro, fordi Tilda gik på opdagelse i alt, hvad hun kunne nå af materialer og hev det ud på gulvet for at tygge i det. Det var vældig spændende, syntes hun, og mit arbejdsrum er jo fyldt med ting og sager også i hundehvalpehøjde.

I dag lykkedes det så. Jeg fik arbejdet et godt stykke tid i fred og ro, mens Tilda legede med en prop, jeg havde givet hende, og da den ikke var sjov længere, lagde hun sig til at sove i nærheden af mine fødder.

DSCN1876DSCN1882

Vi skal begge lære det. Jeg skal lære at fordybe mig i arbejdet, mens hun er i nærheden, og hun skal lære at beskæftige sig selv eller slappe af, mens jeg er optaget af noget andet. Det gik rigtig fint i dag. Rart at det kunne lade sig gøre, jeg har savnet mit kreative arbejde. 

Jeg fik arbejdet på nogle sider i den artjournal/mixed mediabog, som jeg begyndte på ovre i skoven, før jeg blev lagt ned med influenza for snart længe siden.

DSCN1875

DSCN1879DSCN1884DSCN1880DSCN1881DSCN1886DSCN1887DSCN1888

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv, I det kreative værksted. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s