verden en spejling

Når jeg ser ud i verden og ser på, hvad der ser ud til at ske både tæt på og langt væk, så er den måde, jeg opfatter det på, en spejling af min egen indre tilstand.

haiku på vandspejl

Når jeg ser eller oplever noget, som jeg opfatter som skræmmende eller forfærdeligt, så spejler det en frygt i mig. Det er ofte en frygt for, at der skal ske noget med min krop, fordi jeg identificerer mig med kroppen og har glemt, at det jeg ER ikke kan ødelægges og ikke kan dø.

Når jeg ser eller oplever noget, som vækker vrede i mig, så spejler det en opfattelse i mig af, at der findes noget, som kan angribe, ødelægge eller nedgøre mig eller andre, og dette kalder på en reaktion i form af forsvar eller angreb. Om denne reaktion er i form af ord eller handling gør ingen forskel, dybest set er det udtryk for det samme.

Når jeg ser eller oplever noget, som jeg opfatter som et råb om hjælp eller et råb om kærlighed, så spejler det kærligheden og omsorgen i mig, og mit svar herpå kan kun være kærligt.

Når jeg ser og oplever noget, som jeg opfatter som udtryk for glæde og fred, så spejler det min egen tilstand af glæde og fred. I denne tilstand ser og oplever jeg megen glæde og fred, og ser og mærker kærligheden både i andre og i mig selv.

Når jeg ser og oplever noget, som jeg opfatter som udtryk for kærlighed, så genkender jeg spejlingen af kærligheden i mig, og jeg ser og mærker kærligheden i os, som det vi er. Når jeg hviler i kærligheden i mig selv, ser jeg den udtrykt alle vegne i verden omkring mig.

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s