med Tilda ombord

Køreturen fra Tibirke Sand i Nordsjælland til færgehavnen i Kalundborg i går var meget varm, så det var rart at komme op på soldækket i skygge og frisk luft under overfarten til Samsø.

1708201510359

Ikke mindst Tilda havde det fint med at komme op og opleve verden på færgens soldæk og blive kølet af. Hun elsker mennesker, ikke mindst børn i alle aldre, og vil gerne hilse på alle hun møder, og her var en gruppe legende børn, der også elskede hunde, så hun fik kæl fra dem alle samtidig til alles store fornøjelse.

170820151034617082015103471708201510354170820151035717082015103621708201510352

Som altid var det dejligt at køre i land og køre op gennem øen og lande hjemme ved huset ved havet. Tilda viste stor gensynsglæde ved de kendte omgivelser og løb rundt og snusede det hele igennem, mens jeg tømte bilen. Og hun var tydeligvis vældig godt tilfreds, da hendes seng kom ind og blev placeret på sin sædvanlige plads.

Uanset hvor jeg kommer hjem fra, er det altid skønt at komme hjem. Jeg nyder mit hus og mit sted i fulde drag, glæder mig over at være her og er meget taknemmelig over, at dette sted er mit at være i denne verden. Denne glæde og taknemmelighed fyldte mig også ved gensynet med havet, da Tilda og jeg gik aftentur. Den kraftige vind fra øst gav højvande og brusende bølger med hvide skumtoppe, der skyllede langt ind over stranden, så der kun var begrænset plads at gå på. Jeg stoppede op og stod stille og nød synet og at blive blæst igennem og mærke skumsprøjt fra havet.

I nat vågnede jeg indimellem og glædede mig over at være kommet hjem og over at høre havets brusen gennem soveværelsesvinduet.

I dag er jeg i gang med at pakke ud og få alting på plads. Vaskemaskinen arbejder på højtryk for at komme igennem indholdet i den fyldte vasketøjskurv.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv, Rejseliv. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s