alenehedens fryd og fylde

Om natten ligger jeg ofte vågen og lytter til stilheden, til blæstens susen i træerne eller havets rytmiske slag mod kysten.

Stjernehimlen eller en skydækket himmel er lige over mit hoved i skråvinduets firkant.

Jeg ligger der og nyder stilheden i en tilstand af uendelig fred og ro i øjeblikkets fylde af væren, opmærksomhed og tilstedeværelse.

Indimellem tænker jeg på, hvor helt anderledes jeg oplevede mange ting før i tiden. Gennem mit lange ægteskab var jeg jo vant til, at der altid lå en ved siden af mig om natten, og min opmærksomhed var rettet udad. Når han af og til var et andet sted, lå jeg der alene med min opmærksomhed stadig rettet udad med en følelse af tomhed og fravær. Og da vores samliv sluttede, levede jeg i flere år med følelsen af mangel, tomhed og fravær, fordi der ikke var en anden krop ved siden af mig.

Denne oplevelse af alenehed er fuldstændig ændret, fra tomhed til fylde. Jeg elsker at være alene og har opmærksomheden primært rettet indad. Aleneheden har nu en helt særlig fylde af væren og et indre nærvær og er helt uden følelser af savn, mangel eller ensomhed.

Jeg nyder alenehedens fylde og savner intet og mangler intet.

Det er den samme fylde, der er i at flyde gennem dagen. Det er væren, lyttende opmærksomhed og indre fordybelse og nærvær, der rummer glæde, vished og følelsen af at være i overensstemmelse med det, jeg er.

Alt er som det skal være.

DSCN2931

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s