oktober og at lande i kærlighedens favn

Oktober har ofte været en skæbnemåned i mit liv, forstået på den måde at store og afgørende hændelser har fundet sted i denne måned.

I oktober for 15 år siden slog jeg hovedet og fik en hjernerystelse, der satte gang i en gennemgribende og langvarig forandring af mit liv. Som en del af denne forandring flyttede jeg og min daværende mand til Samsø den 1. oktober 2003, for at jeg kunne komme til at bo et stille og roligt sted. Og i oktober 2004 gik det efter 32 års ægteskab op for mig, at vores ægteskab ikke længere var det samliv og det tillidsfulde fællesskab, det havde været, og som jeg ønskede at leve mit liv i, hvilket førte til skilsmisse i 2005. Dermed var nedbrydningen af mit gamle liv tilendebragt og opbygningen af mit nye liv i huset ved havet begyndte.

Og her ved optakten til oktober måned i tiåret for begyndelsen på mit liv alene med mig selv er det blevet klart for mig, at jeg er landet i kærlighedens favn i et kærlighedsforhold med mig selv, som det jeg er og har søgt efter hele livet.

DSCN3216

At lande i kærlighedens favn, det er det jeg er i færd med.

At nå frem til at være dér, hvor jeg har længtes efter at være – hele livet, når jeg har længtes eller savnede noget, som jeg ikke helt vidste, hvad var. Jeg savnede mig selv, savnede at være mig selv i stedet for den pleaser, der forsøgte at være som jeg troede mine omgivelser gerne ville have mig.

Jeg troede, at jeg skulle gøre mig fortjent til kærlighed og anerkendelse og gøre mig værdig til at blive elsket, fordi jeg ikke bare kunne blive elsket, som den jeg var, troede jeg.

Jeg søgte efter mig selv. Søgte ad mange veje, som jeg gav slip på igen. Jeg søgte veje, der handlede om at være dygtig, belæst og intellektuel. Jeg søgte ad veje, hvor det handlede om at være spirituel og at kommunikere via forskellige ikkeverbale kanaler. Jeg søgte ad veje, hvor det handlede om at hjælpe og gøre noget for andre. Jeg søgte hele tiden på veje, der førte ud i verden for at finde bekræftelse på min værdi dér.

Jeg søgte og kunne ikke finde vejen eller det, som jeg længtes efter.

En dag fik jeg hjælp i form af en uoverstigelig stopklods. Jeg blev slået i jorden og sat ud af kraft og frataget alt det, som jeg havde brugt til at søge med. Det eneste, jeg fik lov til at beholde, var redskaberne til at vende indad. Vejen udad blev markant stoppet, og i stedet blev jeg ledt på vejen indad.

Alt mit ydre liv blev renset væk, så jeg kunne se klart, at dette ikke var mig eller det, jeg længtes efter. Og da alt var renset væk, begyndte en opbygning igen, mens jeg fortsatte rejsen og vandringen indad. Nye redskaber til den indre rejse dukkede op, og en dag stod det lysende klart for mig, at NU havde jeg fundet vejen, jeg havde søgt efter hele livet. Og jeg lærte undervejs, at denne vej var helt uafhængig af alt det ydre og af andre mennesker.

Jeg vandrede længere og længere indad, hvor freden og glæden bor, og jeg så, at den fandtes derinde i stedet for derude, hvor jeg fejlagtigt havde forsøgt at finde den.

Og mens jeg vandrede indad i større og større glæde og fred, løsnede flere og flere bindinger til verden sig. Relationer blev sat fri, og jeg så, at min glæde og fred ikke var afhængig af relationer, og hvad de kunne give mig, eller af hvad jeg kunne give og præstere i dem.

Mens jeg blev sat fri af verden og den betydning jeg havde tillagt den – og tillagt min rolle i den, fandt jeg større og større overensstemmelse med mig selv i livet alene med mig selv og i fordybelsens og stilhedens fylde. Her var, hvad jeg havde længtes efter, her begyndte jeg at kende og genkende mig selv. Og jeg indså, at det, jeg var blevet ledt til på den indre vandring og i tilbagetrækningen og frisættelsen af verden, var at få etableret en relation og et kærlighedsforhold til mig selv.

At finde kærligheden derinde i sig selv og tænke og leve i overensstemmelse med den og se ALLE andre som en del af kærligheden og derfor lig og et med mig selv, ophæver forestillingen om, at kærlighed er noget man deler med nogle få og særligt udvalgte personer i sit liv, mens alle andre er ekskluderet heraf.

Kærligheden inkluderer alle, ellers er det noget andet end kærlighed.

Her ved porten til skæbnens måned er jeg landet i kærlighedens favn.

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

2 svar til oktober og at lande i kærlighedens favn

  1. marianne bentzen siger:

    meget smukt og tankevækkende indlæg, som jeg har læst med stor glæde og interesse
    kh Marianne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s