den første dag i resten af mit liv

I dag er den første dag i resten af mit liv.

I dag er den første morgen med frost, der får græsset til at knase under fødderne.

I dag er en ny begyndelse, hvor dagen begynder med 3 håndskrevne morgensider lige efter den stille stund med fordybelse i dagens lektion, dagens tanke.

Solen skinner og fanger krystallerne i sneen, der faldt i går, resterne af sneen, der ikke nåede at smelte, før frosten kom og bandt den til jorden.

Det er mandag, den første dag i en ny uge.

Hver ny begyndelse opstår af en afsked med noget, der har været. Noget, som ikke længere har nogen mening eller noget formål. Måske er det netop det gamle formål, som ikke længere giver mening.

Der har været nogle valg foretaget på et grundlag, der ikke længere eksisterer i én som meningsfuldt eller værdifuldt.

Et slør er blevet fjernet fra bevidstheden, og frem træder en bortgemt tanke og en forestilling, som viser sig at have været bygget på sand og derfor har været beskyttet mest muligt i sin usikkerhed.

Stormen kom og skyllede sandet væk og rev sløret væk samtidigt, og det viste sig, at det aldrig har været sandt, men blot noget jeg tillagde værdi og sandhed.

Stormen river sløret fra mine øjne, og jeg indser, at jeg har givet noget værdi, fordi jeg ønskede, at det skulle være sandt og værdifuldt, uanset hvor megen smerte og afsavn det fremkaldte under sin overflade.

Kun sandheden giver en stadig og stabil glæde. Kun kærligheden er værdifuld og giver denne glæde. Og kærligheden skal findes derinde. Først! At give mig selv kærlighed og at ære det, jeg ér som sandt og værdifuldt og at give mig selv det, som giver glæde, er at tage imod kærligheden, der er i mig.

Huset ved havet blev givet mig som en kærlighedsgave, som et tegn på og et symbol på det, jeg ér. Og det jeg ér, er noget indre. Det er kærlighed, mildhed, glæde og styrke. Det har intet med kroppen og det ydre at gøre. Kroppen er blot et billede og et kommunikationsredskab, hvorigennem jeg kan kommunikere med andre her i denne verden.

Kroppen bruges til at udtrykke det indre, den indre tilstand. Og når jeg ærer den jeg ér, bruger jeg kroppen til at gøre det, der giver mig glæde og som udtrykker glæde. Jeg er givet en opgave i denne verden, og den opgave er til glæde, og den giver glæde.

I dag er den første dag i resten af mit liv, og denne dag skal bruges til at ære glæden og kærligheden, som det jeg og vi alle ér.

Huset ved havet, og det liv jeg er givet her, er symbol på indre overflod, på uendelig glæde, kærlighed og fuldkommen fred og sikkerhed.

At leve mit liv, fuldt og helt, at tage imod den gave, jeg er givet, er at ære Den, der har givet mig dette, for at minde mig om sandheden og dermed også om, hvad jeg virkelig ér.

Det er den første dag i resten af mit liv. Et liv til ære for kærligheden, samhørigheden, glæden og freden.

Vi ER kærlighed!