sandhedens månesyn

DSCN3005Sandhedens månesyn

Hun ligger vågen i fuldmånens farveløse lys.

Hun ligger og tænker på sit liv og tænker tilbage på det liv, der har været.

Hun tænker på de mennesker og relationer, der er og har været gennem livet.

Hun bliver vist, hvor meget kærlighed hun har givet, udtrykt og vist i disse relationer og i sine gøremål.

Hun ser, at hun har været der for andre og har givet dem kærlighed, hjælp og støtte.

Hun ser, at hun har støttet andre i at se styrken og kærligheden i sig selv.

Hun ser, at trods sit eget kritiske og perfektionistisk krævende syn på sig selv, har hun vist og udtrykt det, hun virkelig var og er. Hun har vist og udtrykt kærlighedens milde styrke og omfavnende omsorg og støtte for andre.

Hun bliver vist sandhedens blik på sig selv og ser, at hun har givet og vist kærlighed i ord og handling og har støttet andre i at finde det i sig selv.

Hun mærker, at hun er omsluttet af kærlighed og ser med dens sande og milde blik. Og hun mærker, at andres projektioner og hendes egen selvfordømmelse glider af hende som en tung rustning, der opløses som dug for solen.

Hun mærker, at hun er tilgivet for det, hun ikke har gjort. Det, hun i sin selvfordømmelse troede om sig selv, var aldrig sandt.

Hun er fri.

Hun genkender og husker igen sig selv, sit Selv.

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s