Blæsten
suser over landet
og pisker havet op mod land
*
Blæsten
pisker igennem mit sind
og lader bortgemte tanker og forestillinger
stige op i bevidstheden
*
Jeg ser dem
jeg ser deres vildfarelse
jeg ser det mudder af mørke
de har været indhyldet og gemt væk i
på bevidsthedens bund
Jeg giver slip
og lader dem forsvinde
i havet
*
Blæsten
pisker ilt i havet
og renser alle mørkets forestillinger
væk
en efter en
da jeg slipper dem
*
Med
lettelsens indre skumsprøjt
skyller en gave
af fred og glæde
i land
*
Jeg
tager imod den
med tomme hænder
og taknemmelighed