Svaret

Stormen raser over landet, og havet rejser sig og pisker ind over land.

Hun står på kanten af verden midt i stormens rasen og havets bølger.

Hun står der og giver slip på alt.

Hun lader stormen blæse igennem sig og havet skylle alt væk.

Hun giver slip på alt, hvad hun troede, hun vidste.

Hun giver slip på alt, hvad hun troede, hun ønskede.

Hun giver slip på alt, hvad hun troede, hun var og forstod.

Hun giver slip på alt.

Hun er tømt, renset og nyfødt.

Stormen lægger sig, havet bliver stille, og solen skinner på en nyfødt verden.

Hun står der omsluttet af glitrende friskhed og fylde i en verden af skønhed opstået af kærlighedens uskyld og uendelighed.

Hun står der midt i en nyfødt og lysende verden, som hun genkender som en del af sig selv.

Hun er omsluttet af fred og kærlighed, som alt er indesluttet i.

Og i sit hjerte hører hun Svaret på det spørgsmål, hun ubevidst har stillet siden tidens begyndelse:

“DU er den JEG elsker!”

DSCN2390

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s