flod og ebbe … notater fra stilheden

Flod og ebbe

 

At skrive og arbejde med kunstnerisk udtryk er som tidevand.

Der er flod og der er ebbe. Lige nu er der ebbe.

Inspirationen har trukket sig tilbage og efterladt en tør strand i det kreative rum.

Sandet er blevet tørt og løst, så enhver tanke eller idé siver væk igen, endnu før den rigtigt er kommet frem i bevidstheden.

Der er flod, og der er ebbe.

Der er aktivitet og der er pause. Og lige nu er der pause og stilhed i det kreative rum. Alt ligger stille og venter på, at inspirationens hav skal vende tilbage og vække alting til live igen med sit vand.

Sorte fugle flyver tavse over ørkenens tørre sand, hvor ørkenrosen har lukket sig helt sammen om sig selv og ser grå og livløs ud. Men tag ikke fejl. Der findes ingen død, og udslettelse er kun tilbagetrækning og pusten ud.

Snart vender ånden og vandet tilbage som tidevandets flod.

Hun sidder i det lyse skriverum og ser ud i mørket, der har skjult verden for hendes blik. Kun et enkelt lys ses i mørket. Der ér noget, det er kun tilsyneladende, at mørket dækket et tomt rum af fravær. Det er kun tilsyneladende, at alt er skrumpet ind til ingenting.

Snart kommer lyset, og alt mørke forsvinder, og alt det, mørket skjulte og dækkede for, bliver igen synligt. Det har aldrig ikke været, det har blot været ude af syne og ude af sindet.

Hun sidder omsluttet af lys, der igen er omsluttet af dette tilsyneladende dækkende mørke.

Hun sidder i stilheden, hvis tomhed endnu ikke er blevet fyldt.

Først må alt mørke renses væk og ud af sindet, og det uendelige og ubegrænsede vil vise sig igen. Kun lyset kan ophæve mørkets tilsyneladende grænse og rummets tilsyneladende afgrænsethed.

Er det muligt at huske det ubegrænsede i den begrænsede verden af opfattelse?

Er det muligt at huske kærligheden og freden i krigens illusoriske verden?

Er det muligt at huske sandheden, når mørket spærrer med sin tilsyneladende uigennemsigtighed?

Mørke er blot fravær af lys.

Frygt er blot fravær af kærlighed.

Lad sandheden opløse mørket og ophæve al krig og frygt imellem de tilsyneladende forskellige.

 

Hvem er du, at du kan kaste skyld på din broder?

Hvem er du, der tror at skyld er virkelig?

Du er hverken skyldens bøddel eller frygtens offer.

 

Træd frem i lyset, du den helligste som alle, og se at alle du ser blot er noget, du troede om dig selv.

Intet, du troede om dig selv i mørket, var nogensinde sandt.

Intet, frygten og skylden prøvede at gøre virkeligt for dig, var nogensinde sandt.

Du sov blot og drømte onde drømme om dig selv.

 

Vågn op i kærlighedens lys og vær glad!

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s