tid til at være stille … tid til at kigge indad

Der er en tid til alting.

DSCN2673

Mens mange er optaget af nytårsforsætter og deres realisering i levet liv, så er mine dage i det nye år blevet brugt til indre hovedrengøring. Ikke fordi jeg bevidst har valgt det, men fordi nu er det tid.

Nogen gange opstår der en afgrundsdyb slugt ned i det dybeste indre. Ned hvor noget er gemt væk og låst nede, og hvor nøglen er smidt væk en gang for længe siden. Hvornår og hvorfor er forsvundet og slettet af erindringen.

Nogen gange opstår der en afgrundsdyb slugt, der sprænger alle låste døre i sindet op på vid gab, så det eneste der er at gøre er at mærke og se ned i dybet af alt det bortgemte. Det føles smertefuldt og skræmmende i første omgang at lade alt det bortgemte komme op i bevidstheden og at kaste lys ind i alle støvede hjørner og låste gemmer. Men den eneste måde at komme fri af begrænsende forestillinger og beslutninger er at se dem lige i øjnene og se, at de var en fejltagelse med grund i en fejlagtig selvopfattelse. Og fejltagelser kan korrigeres, og deres virkninger ophæves.

Lyset og erkendelsen af fejltagelsen og af, at det aldrig var sandt, renser alt gammelt væk og ophæver deres virkninger. Al smerte forsvinder, al frygt og forestillinger om skyld, ensomhed og adskillelse og om at skulle forsvare noget forsvinder.

Når alt er gjort rent, og det indre rum er renset og tømt, så fyldes det med fred. Sindet falder helt til ro og kan pludselig se helt klart og uden forvrængninger. Freden flyder ind i alle hjørner og alle gemmer og samler rummet til et stort lyst rum, der fyldes med glæde.

Der er intet at frygte. Der er intet at forsvare. Der er ingen skyld og straf. Der er ingen lidenhed og håbløshed. Der er kun fred og ro og kærlighed at tage imod og at give.

Mit livsforsæt er at se med kærlighedens øjne på mig selv og alle andre.

Heri ligger fred og glæde.

Heri ligger lykken i mit liv.

Det er tid til stilhed, fred og glæde.

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s