så godt, at det er sandt

Jeg går langs havet ved Mårup Østerstrand i frost og klar luft med solen i ryggen, og jeg fyldes af en dyb taknemmelighed over at være lige her, hvor jeg er.

120320146499

Taknemmelighed over at leve og bo på dette sted med havet lige i nærheden og tilgængelig hver eneste dag.

120220146093

Her lever jeg det liv, som jeg har drømt om og længtes efter i årtier. Blot er der dette ved den opfyldte drøm, at den er langt bedre, langt rigere og langt lykkeligere, end jeg overhovedet kunne forestille mig i min drøm, at man kunne leve.

Aldrig har jeg været så lykkelig for at leve et sted som her.

Aldrig har jeg været så lykkelig i mit liv som nu.

Aldrig har jeg oplevet at være i en sådan overensstemmelse med den jeg er, og det jeg er, som nu.

Jeg vidste ikke, at det var muligt at leve i en tilstand så fredfyldt og tindrende lykkelig, som den jeg lever i dag efter dag efter dag det meste af tiden nu.

Længe, længe har jeg været undervejs for at nå hertil. Vejen er gået indad, længere og længere indad. Og rejsen indad fortsætter resten af dette liv. Målet er sat, hvornår jeg når frem ved jeg ikke, men jeg ved, at målet er sikkert og vist.

Det er så godt, at det er sandt!

Og jeg har et dybtfølt ønske om, at alle jorden over må finde den fred og lykke også. At vi alle må være sammen i denne tilstand af fred og lykke. For vi har alle fortjent den, fordi den er i overensstemmelse med det, vi alle er dybt inde.

Dette indlæg blev udgivet i Samsø, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

2 svar til så godt, at det er sandt

  1. 1annemarie siger:

    Det vil vi også – ALLE SOM EN !!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s