tanker og tågedis … og notater fra stilheden

Denne søndag begyndte tidligt og solbeskinnet her hos mig. Men nogle timer senere, da Tilda og jeg gik tur ved havet mod øst før middag, var solen forsvundet, og en kold tågedis flød ind over øen fra havet.

28022016108012802201610800

Nu, hvor jeg sidder her og skriver, er disen opløst, og solen skinner igen fra en blå himmel med lette skyer.

Tanker er som vejret, de kan også indimellem være indhyllet i tågedis, så vi reelt ikke ved, hvad vi selv har gang i, fordi noget ubevidst i os styrer vore tanker og vore handlinger. De fleste mennesker har oplevet frygt og bekymringer, og at både deres tanker og handlinger er styret heraf. Og nogle gange eller måske ofte viser det sig, at disse bekymringer faktisk var ubegrundede, for der dukkede en løsning op på det, vi frygtede eller var bekymrede over.

Når vi vælger at vende indad og se ned i dybden af vort indre for at finde årsagen til frygt og bekymring, så kan der dukke indsigter og erkendelser op, som får al tågedis og uklarhed til at forsvinde, vi ser pludselig helt klart, og al frygt og bekymring forsvinder.

Tænk, hvis vore tanker og handlinger altid var styret af kærlighed og glæde og af forventninger om, at nuet og fremtiden kun ville bringe det, så ville vores verden forandre sig totalt.

I denne tid skriver jeg tekster til samlingen “Notater fra stilheden”. Som det vil være nogle af jer læsere bekendt, så kommer disse notater til mig som vejledende tekster til mig selv og til andre, der oplever, at de taler til dem.

Jeg oplever jævnligt, at nogen siger: “Åh, det var lige det, jeg havde brug for at blive mindet om.”

I formiddag skrev/modtog jeg følgende tekst:

 

Jeg har en sten i mit hjerte

Jeg har en sten i mit hjerte. En tung og mørk sten. Den sender en tyngde ud i kroppen og ud i mit liv. Den får stopklodser til at opstå på min vej og danner mudder og uklarhed i mit sind.

Jeg har en sten i mit hjerte. En sten af sorg, smerte og lidelse, som jeg har samlet på siden tidens begyndelse.

Jeg har en sten i mit hjerte, hvori jeg har gemt mig væk fra den virkelighed, som jeg frygtede, for i stedet at lave en verden af frygt, konflikt og uforstand.

Gennem år og gennem liv har jeg samlet på bekræftelser på det, som jeg fejlagtigt troede var sandt, og jeg samlede det sammen og gemte det i mit hjerte, der blev tungere og tungere.

Jeg har en sten i mit hjerte, der nu er blevet så tung, at jeg næsten ikke kan slæbe kroppen afsted. Stenen sender skærende stråler ud i kroppen og vækker al bortgemt frygt, så alting skriger i mig.

Men bag stenen og bag frygtens skrigen er en stille kalden:

”Tro det ikke! Tro det ikke”, hviskes der til mig.

Det er tid til at tage hånd om stenen i mit hjerte.

Jeg sætter mig ned i stilheden og spørger om, hvad det er, jeg har gemt for mig selv dér i hjertet så længe. Stenen åbner sig og frigiver sit indhold til min bevidsthed.

Jeg ser alt det, jeg fejlagtigt har troet om mig selv. Jeg ser min fejlagtige tro på skyld, synd, frygt og straf. Jeg ser, at jeg har brugt sygdomme og tilskadekomster til at gemme mig i, samtidig med at jeg ubevidst troede, det var en fortjent straf.

Jeg har en sten i mit hjerte. En sten af manglende tro på kærlighed, manglende tro på sikkerhed, manglende tro på det, jeg virkelig er. En sten, jeg selv ubevidst har lavet. Et symbol på min indre tilstand og tro.

Jeg har en sten i mit hjerte, og jeg ser alt, hvad dens tyngde består af. Tanker! Tanker og overbevisninger! Tanker og tro. Alt sammen fejlagtige tanker og en fejlagtig tro! Det, jeg har troet om mig selv, har jeg gjort virkeligt for mig selv, og de oplevede virkninger har jeg gemt i stenen i hjertet.

Nu er stenen blevet så stor og tung, at kroppen ikke længere kan bære den, og et spørgsmål bliver stillet mig:

”Vil du beholde denne sten, eller vil du acceptere dit Selv, som du virkelig er?”

”Gud er kun kærlighed, derfor er du det også, for Han har skabt dig lig sig selv og som en del af sig Selv!

Er du parat til at give slip på troen på skyld og lidelse, som du har gemt i stenen, og lade den erstatte af glæde og kærlighed? Det er op til dig at vælge mellem glæde og smerte og mellem kærlighed og lidelse!

Lad kærlighedens lys strømme ind i dit sind og videre ind i stenen i dit hjerte.

Lad kærlighedens lys opløse al tyngde, ophæve al lidelse og al fejlagtig tro.

Lad kærlighedens lys strømme ind i dit sind og lyse alting op.

Tag imod kærligheden. Tag imod lyset og lad det helbrede dit sind og opløse stenen og tyngden i dit hjerte og din krop.

Lad lyset forvandle stenen til vishedens lys! Lys der kan strømme videre ud til andre omkring dig.

Tag imod kærligheden, der er sandheden i dig og om dig!”

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s