kroppen som en mobiltelefon

I morges blev jeg vækket af et rådyr, der gøede neden for mit soveværelsesvindue. En vedholdende og insisterende gøen, der trængte ind i min drømmesøvn og trak mig tilbage til oplevelsen af den fysiske verden. Efterhånden som jeg slap drømmen og dagsbevidstheden vendte tilbage til sansernes verden, kunne jeg høre, at kloakarbejdets store maskiner allerede havde taget hul på dagen.

I denne tid, hvor jeg døjer med virkningerne af hjernerystelsen fra nytåret, er det meget nemt at lade mig opsluge af sansernes overfølsomhed, der forstærker alle oplevelser af lyde, syn, smag, følesans, men lige nu mest høresansen. Det kræver fokus og opmærksomhed at slappe af, når verdens lyde og tummel bliver for meget og det føles, som om sansesystemet er en computer, der er blevet overloaded og ikke kan rumme mere og ikke har kraft til at behandle flere informationer.

Denne fysiske verden er ét vedvarende og vedholdende sansebombardement af lyde, synsindtryk, lugte osv. Og det bliver man meget opmærksom på, når ens sanser er blevet overfølsomme og ikke kan sortere noget fra.

Kroppens sanser giver de informationer til sindet, som det har fået besked på. Og alle disse informationer i form af sanseindtryk har til formål at gøre denne verden til fysisk oplevet virkelighed for os.

Kroppen er som en mobiltelefon. Den formidler de informationer til sindet, som den modtager. Og igennem kroppen kan vi kommunikere med hinanden i form af lyde og billeder og andre sansebeskeder, ligesom vi kan med en mobiltelefon. Faktisk kan man se kroppen som et kommunikationsredskab ligesom en mobiltelefon. Kroppen sætter os i stand til at kommunikere med hinanden, når nu vi ikke kan finde ud af at kommunikere direkte fra sind til sind.

Vi er forbundet gennem sindet, men oplever os som adskilte. Vi oplever os som adskilte kroppe, fordi vi ønsker at tro på det, som vore sanser fortæller os om os selv. Med vore sanser kan vi ikke opfange det, vi er forbundne igennem, det er usynligt for os. Mobiltelefonerne er også forbundne via net. Mobiltelefonerne er afsender og modtagerapparater men det usynlige net er forbindelsen mellem telefonerne.

Jeg har masser af oplevelser af kommunikation direkte gennem sindet. Man kalder det telepati eller tankeoverføring, noget som alle er i stand til, hvis de ikke har lukket helt af for det. Jeg har oplevet det med venner, familiemedlemmer og kæledyr. Jeg har masser af oplevelser af, at beskeder er gået igennem direkte mellem dem og mig, selvom vi befandt os helt forskellige fysiske steder. Den direkte forbindelse er uden for tid og rum og er således ikke bundet af afstande, for der er ingen afstande mellem sind, men vi har ofte ubevidst sat barrierer op, så vi ikke opfatter denne forbindelse, men tror vi behøver kroppen eller mobiltelefonen for at have kontakt med hinanden.

I denne tid forekommer min krop, mit sanseapparat og den fysiske verden overordentlig virkelige, så det er op til mig at huske på, at det kun er noget midlertidigt og forgængeligt, mens det jeg og vi virkelig er usynligt, uforanderligt, uforgængeligt og ubegrænset. Det absolut modsatte af, hvad der synes virkeligt.

I dag har Tilda og jeg været ude at gå tur ved Mårup Østerstrand. Lyden af havets brusen var for kraftig for mig, så jeg valgte at gå langs skoven og ikke helt nede ved vandet. Uanset at jeg ved, at jeg på en måde går rundt i en kulisse, så nyder jeg at gå der i naturen og glæder mig over, at jeg er givet dette sted at være, mens jeg oplever at være i denne verden og være på vejen hjem.

1503201610814150320161081515032016108181503201610820

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s