Samsø er vågnet af vintersøvnen

Den stille vintertid har i år ikke været så stille, som den plejer. I hvert fald ikke her i Mårup, hvor jeg bor.

Et stort kloakeringsarbejde har været i gang i sommerhusområdet Mårup Østerstrand hele vinteren, så store maskiner har arbejdet i alle hverdagenes lyse timer og lidt til. Vejene har været gravet op, og sammen med vinterens megen regn har det betydet, at vejene næsten ikke har været farbare på grund af arbejde og enorme mængder mudder, som det medførte.

Den sidste tid har de arbejdet på højtryk for at blive færdig til deadline, der var i går. Den sidste hverdag før påskeugen.

De blev færdige. Alle vejene er nu farbare, og alle store og små huller er dækket til og jævnet ud. De store maskiner står stille, og støjet er indstillet. Og jeg nyder igen at kunne gå ud til havet ved Mårup Østerstrand uden forhindringer.

I dag er Samsø vågnet af sin vintersøvn.

I dag og i løbet af den kommende uge bliver sommerhusene beboet og caféer, restauranter og butikker åbner for sæsonen, der begynder i dag. Der har været travlhed  alle vegne de sidste uger for at blive klar til at åbne.

Allerede i går begyndte biler fyldt med bagage at køre ud til sommerhusområdet, og der var langt flere kunder i vores lokale brugs, end der har været meget længe. Næste gang jeg skal købe ind, skal jeg sikkert stå i en længere kø, og måske vil der endda være kø ved begge kasser. Og da Tilda og jeg sidst på formiddagen gik ud til havet ved Mårup Østerstrand, mødte vi alle vegne mennesker og hunde, der var ude at gå tur.

Det er også Samsø. Al denne variation. Det er fint med aktivitet og liv, og det er fint med stilhed. Det er fint med glade Samsøvenner, besøgende og turister, de er med til at holde liv i øen.

Den første påske på Samsø i 2004 var for mig en brat opvågnen efter den stille vinter. Men nu har jeg vænnet mig til, at der fra den ene dag til den anden kommer livligt mylder på øen. Og hvert år i efterårsferien ser jeg frem til dens afslutning, hvorefter den stille tid vender tilbage efter en lang og myldrende turistsæson.

1603201610831

Dette indlæg blev udgivet i Samsø. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s