træd tilbage og modtag sandhedens og glædens svar

En tekst til samlingen “Notater fra stilheden” skrevet fra morgenstunden.

Træd tilbage og modtag sandhedens og glædens svar

Lad glæde være dit pejlemærke og vise dig vej. Glæden er svaret, når du har været i tvivl og følt dig på usikker grund.

Glæden kommer som bekræftelse på, at en beslutning eller en indsigt rummer noget sandt, eller er et skridt på vejen til sandheden, som altid har været i dig, men som du har sat barrierer op foran, fordi du hellere ville tro på noget andet.

Glæden vælder frem i din bevidsthed, når du har forbindelse til det, du er, og til sandheden som er i dig.

Lad glæden være dit pejlemærke og din vejviser, for glæden taler sandt.

Vær derfor også stille og stop op, når du er forvirret og i tvivl om, hvad du skal gøre, og hvilken beslutning der vil være den rigtige at tage. Vær stille, og lad spørgsmålet være, slip det og vent så på, at svaret kan få plads til at komme frem i din bevidsthed.

Når du beder om hjælp og svar, kan hjælpen og svaret kun komme til dig, hvis du træder tilbage, bliver stille og venter med et åbent sind.

Så længe du tror, du selv har svaret, og så længe du lader tvivlen fylde hele din bevidsthed, så giver du ikke din accept af, at svaret kan blive givet dig.

Svaret til dig er allerede til rådighed, inden spørgsmålet opstår hos dig. Svaret er allerede givet og venter på din modtagelse. Modtagelsen afhænger af din villighed til at træde tilbage og lade dig lede. Så længe du tror, du selv ved, hvad svaret er, eller hvad det bedste svar for dig er, så står du i vejen for at modtage det svar, der venter på dig.

Al hjælp og glæde er allerede til rådighed for dig. Tidspunktet for din modtagelse afhænger kun af din villighed til at lytte og tage imod.

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s