fotosafari i Mårup skov

I påsken fik min datter og jeg øje på ravnens nye rede i den nordlige ende af Mårup skov.

I årevis havde den rede i et højt birketræ, men det blev fældet i forbindelse med en større skovrydning for nogle år siden, og længe har jeg ikke vidst, hvor den holdt til. Det viste sig, at den har bygget en rede i et andet træ tæt på det oprindelige sted.

DSCN4606

I dag besluttede jeg at gå tur ad skovvejen til havet ved Vester Made og tage kameraet med i håb om at igen at se ravnen på reden og måske være heldig at zoome ind og tage et foto.

Det lykkedes. Men straks efter jeg havde fotograferet den, fløj den af reden og fløj rundt over mig og skældte ud, sådan tolkede jeg det i hvert fald. Næsten dagligt ser og hører jeg ravnen jage rovfugle væk fra skoven, og nu ønskede ravnen vist, at jeg bare skulle gå videre og ikke forstyrre mere.

DSCN4607

 

Flere gange har jeg i samme område af skoven været heldig at møde en stor flok dådyrbukke, og hver gang har jeg været uden kamera. Men i dag var jeg så heldig at møde dem igen, og denne gang var det en endnu større flok end tidligere. De lå og holdt middagshvil tæt på skovvejen, da jeg kom gående. Jeg stoppede op og blev stående i god afstand, og hele flokken passerede skovvejen foran mig i et roligt tempo for at skjule sig mellem træerne på den anden side.

Jeg koncentrerede mig om at holde kameraet stille med langt zoom for at nå at fotografere nogle af dyrene, mens de passerede, uden helt at kunne se, om det lykkedes, så jeg kunne ikke nå at tælle dem også. Måske var der 20, måske flere.

Da jeg kom hjem og hentede billederne over på computeren, kunne jeg konstatere, at jeg har været heldig at få flere rimeligt gode billeder af dem, selvom de er taget på ret lang afstand. Dyrene kan være lidt svære at få øje på, fordi de falder sammen med skovens farver lige nu.

DSCN4659DSCN4660DSCN4664

Så heldig kan man være, når man bor tæt på naturen og har kameraet med sig.

Dette indlæg blev udgivet i Foto, Samsø. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s