selvransagelse … valg mellem to verdner

Jeg ser ind i to verdner.

Jeg ser ind i fællesskabets tusindfrydsunivers, der er fyldt med kærlighed, lys, kreativitet og glæde. Her kan vi kende os selv, og  her kan sandheden og Gud findes.

Jeg ser ind i adskillelsens verden, der er fyldt med frygt, ensomhed, værdiløshed og død. Her er intet liv, og her kan intet findes. Det er et falsk univers, der bygger på glemsel, fortrængninger og vrangforestillinger om os selv, om andre og dermed om Gud og sandheden.

Jeg ser, hvordan jeg har bevæget mig mellem disse to verdner, og hvordan frygten har stået i vejen for kærligheden, og det falske har stået i vejen for sandheden.

Jeg ser, at jeg kun kan kende mig selv i fællesskabets og kærlighedens verden, fordi det repræsenterer det, jeg og vi er!

Og jeg ser, at kun ved at vælge fællesskabet og kærligheden helhjertet, endegyldigt og forpligtet, har jeg virkelig valgt sandheden og kærligheden.

I efteråret skrev jeg en tekst, som handler om indsigten i og valget mellem disse to verdner.:

Livets teater

Jeg ser ind på en scene, hvor figurer spiller roller. Hver og en har fået tildelt sin rolle i stykket, som er mit liv, og jeg er både manuskriptforfatter og instruktør.

Jeg ser ind på mit livs scene og ser, at jeg har valgt, at stykkets tema skal være mangel på kærlighed.

Jeg ser ind på stykkets dramatiske forløb, der gentager temaet i varierede udgaver og alligevel helt det samme med stigninger og fald, spændinger og udløsning, håb og skuffelse.

Jeg ser, at min tanke om mig selv og verden udtrykkes i stykkets dialoger og spillernes handlinger.

Jeg ser, at dramaet er et klassisk drama om håb og smerte, tab og lidelse og jag efter vind.

Jeg ser, at jeg både er medspiller og publikum, men først og fremmest manuskriptforfatter og instruktør.

Jeg træder ned fra scenen, og stykket går i stå. Det kan ikke fortsætte uden min medvirken.

Jeg ser, at jeg har mulighed for at skrive et helt andet stykke.

Jeg ser, at jeg kan vælge at skrive et nyt stykke med et nyt tema og en ny handling.

Jeg ser, at jeg kan vælge, at det skal handle om fællesskab, glæde og kærlighed. Og når jeg vælger det, vil jeg og figurerne spille de roller, der passer hertil.

Jeg ser ind på en scene, hvor figurer spiller roller. Hver og en har fået tildelt sin rolle i det nye stykke, som er mit liv, og jeg er både manuskriptforfatter og instruktør, medspiller og publikum.

460

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s