nøglen til det nyfødte liv …

Hvor er nøglen til det nyfødte liv?

Lige nu føles det som om, jeg er kommet på afstand af mig selv og er faldet ud af fordybelsen og ud af det indre, kreative rum.

Lige nu føles det som om, døren er blæst i, og nøglen blevet væk.

Lige nu føles det som om, jeg er trådt væk og ud af den indre, gyldne cirkel af lys, hvor der hele tiden bliver talt til mig med inspirationens stemme, når jeg altså lytter og hører efter.

Lige nu føles det, som noget jeg genkender, men samtidig ved jeg, at jeg befinder mig i en situation, som jeg aldrig har været i før.

Jeg er fløjet ud af fortidens selvskabte bur og landet i verden på en helt ny måde og med et helt andet perspektiv, hvor jeg endnu ikke helt har fundet ud af, hvordan livet leves.

Hvor er nøglen til det nyfødte liv?

Det er en ny begyndelse og et nyt liv.

Det er begyndelsen på et liv, som jeg har længtes efter men aldrig troede var muligt at nå frem til, fordi det var som om, jeg skubbede drømmen afsted ved at holde fortiden op foran mig, så afstanden ud i fremtiden syntes at forblive den samme.

Nu er jeg landet i det nye liv, hvor fortiden aldrig har eksisteret, og hvor nuet er det eneste, der er. Et nu, der er nyt og nyfødt og helt uden erfaringer at navigere efter og sløre det med.

Jeg er landet i et nyfødt liv, hvor der kun er åbenhed og muligheder og uendelig frihed, som jeg skal finde mig tilrette i. Hvordan navigerer man i en sådan åbenhed? Hvordan finder man fodfæste i frihedens immatrialitet? Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke længere, hvad noget betyder, jeg har erkendt dømmekraftens umulighed og illusion. Jeg har givet slip og svæver nu fri og ubundet med frie og åbne hænder parat til at tage imod, hvad der er allerede givet.

I frihedens svævende vingesus høres den indre stemme som klangfuld musik og fuglesang. Jeg lytter. Jeg hører. Jeg bliver ledt i dette nyfødte liv. Jeg lader mig lede, for jeg ved ikke. Det er nøglen! Jeg forstår umiddelbart det ordløse budskab, der bærer kærlighedens uendelige og evige mærke af glædens og fredens lys.

Fred er her. Fryd er her. Det er alt, hvad jeg i visheden behøver. Visheden, der er givet, og som spejles i en indre tilstand af urokkelig fredfyldt sikkerhed. Målet er sikkert, vejen ligeså. Det ér bare sådan!

Og her i denne flydende flyven uden begrænsende jordforbindelse men funderet i det, som virkelig er, her begynder jeg at leve mit liv på ny og prøver at finde måden at gøre og at handle på.

Tusindfryds værksted er åbnet, og jeg træder indenfor …

DSCN0416

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s