uden forbindelse

I det meste af et døgn har jeg været uden internetforbindelse, og i de sidste dage har forbindelsen været nede i flere timer ad gangen.

Det er altid en interessant oplevelse, når denne forbindelse ufrivilligt forsvinder i kortere eller længere tid ad gangen. Som så mange andre bruger jeg internettet mange gange i løbet af en dag, og jeg må indrømme, at jeg er ret afhængigt af den forbindelse med verden.

DSCN4165

Det fik mig til at sætte mig ned i formiddag og skrive herom …

Uden forbindelse

Internetforbindelsen er afbrudt på ubestemt tid. Ikke af min egen frie vilje men på grund af problemer ved sendemasterne.

Forbindelseslinien til verden er afbrudt, sådan føles det i hvert fald, når jeg ikke kan tjekke email, sociale medier og blogs, som jeg plejer.

En rutine i mit dagligliv er  ufrivilligt afbrudt, og det føles som at få stækket sine vinger og blive frataget talens brug. Næsten i hvert fald.

Det giver en meget tom fornemmelse at være uden forbindelse til verden, og det kaster lys på det, jeg allerede ved og har indset, at en stor del eller hovedparten af min kommunikation med verden går via computeren og internettet, og at jeg plejer at holde mig jævnligt orienteret derigennem i løbet af dagen.

Før i tiden greb jeg telefonen og ringede til en ven, når jeg gerne ville i kontakt. Nu sender jeg en sms eller en email eller en besked på Facebook. Jeg er gået fra det talte til det skrevne. Eller jeg gør ingenting, fordi jeg ikke rækker så meget ud mod andre som tidligere.

Det naturlige i at gribe telefonen og tale længe for at opretholde forbindelsen og følge med i hinandens liv, det er med få undtagelser forsvundet ud af min livspraksis.

Før skrev jeg mange og lange breve og sendte dem til veninder, der også holdt af denne langsomme kommunikationsform. Men disse korrespondancer er døet ud med emailen, og forandringer der har betydet, at vi hver især har valgt andre prioriteringer i vore liv.

Jeg er uden forbindelse med verden, fordi min hovedkanal for kommunikation til verden er midlertidigt ude af drift. Og jeg mærker, at det føles som en begrænsning. Men det er jo kun en forestilling, for jeg kan kun blive begrænset af mine egne tanker.

I stedet for at vende opmærksomheden udad gennem den elektroniske og digitale forbindelse til verden, må jeg forblive i min egen verden med egne tanker og gøremål og observere på det udtryk, som afhængigheden af internettet, og hvad det forbinder mig til, fremkalder i mine tanker og følelser.

En gang levede jeg tilfreds og lykkeligt uden internetforbindelse, og jeg skrev i en jævn strøm både til mig selv og andre, jeg udtrykte mig i ord og billeder uden ikke-selvvalgte forstyrrelser bortset fra, når telefonen ringede, og en eller andet havde lyst til en snak. Den ringede til gengæld ofte den gang.

At være uden forbindelse fik mig til at sætte mig ned og skrive dette i stedet for at sidde ved computeren for at se på og læse, hvad andre har skrevet, malet eller brugt deres tid og liv på.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s