notater om at skrive

Denne søndag er blevet dedikeret til eftertanke og fordybelse, hvilket jeg har givet rum med pen på papir.

Om at skrive og have min blog

Dagen begynder med 3 håndskrevne morgensider. De slår dagen an via skrift, som et symbol på den måde, jeg ønsker at være tilstede i verden på.

Morgensiderne er en skriveakt uden regler udover, at 3 sider skal fyldes med tekst skrevet i hånden. At skrive dem er at ære den, jeg er, og at vælge hvilket fokus jeg ønsker at leve mit liv med.

På disse sider taler jeg med mig selv med mest mulig ærlighed og åbenhed. Dette er mit helt private frirum. Her ser jeg mig selv i øjnene og gransker mit sind og mine hensigter. Her kan jeg tømme mine tanker ud på papiret, og det bliver tydeligt, hvis jeg prøver at løbe om hjørner med mig selv.

At skrive daglige morgensider er at holde skriften i gang og skrivehånden i træning. Egentlig skal hånden ikke længere trænes, dens muskler er fit til opgaven. Morgensiderne holder skrivestemmen ren og stemt, selvom morgensidernes tekster kan være meget prosaiske og helt uden litterær kvalitet.

At begynde dagen med at skrive morgensider er at holde min aftale med mig selv og i praksis huske mig selv på, hvad der er væsentligt i mit liv.

Nogle dage fortsætter skriften hen over dagen, og den fører mig dybere ind til den indre stemme, der leverer inspiration og tekster ord for ord og sætning for sætning. Min opgave er at lytte og føre pennen eller trykke på tasterne.

Jeg skriver lige let i hånden og på computeren. Pen eller tastatur har ingen betydning for min lytten. For mig er kroppen blot et kommunikationsredskab, og om hænderne bruger en pen eller et tastatur at skrive med har ingen betydning. Det handler om at lytte, og det, jeg lytter til, er hinsides kroppen, tiden og rummet.

Ofte skriver jeg digte i hånden ligesom mange inspirerede, vejledende tekster.

Indlæggene på min blog skriver jeg på computeren, og mange digte eller længere tekster er fremkommet direkte i skrivningen på bloggen.

Selvom bloggen er et offentligt tilgængeligt medie, er det for mig et helt frit rum at skrive og dele i.

Fra bloggens begyndelse for 6 år siden var det klart, at jeg ikke skulle tænke på eventuelle læsere, og hvad de ville synes om det, jeg delte. Fra begyndelsen blev jeg ledt til at skrive og dele frit, hvad jeg mærkede og blev inspireret til at skrive og dele, og jeg skulle ikke bekymre mig om, om der var en eneste læser på bloggen. Først et år efter opdagede jeg, at jeg kunne finde statistik over daglige besøg.

Min opgave med bloggen var og er at dele, og så vil de læsere, der kan bruge det delte, selv finde frem til bloggen. Jeg behøver ikke at gøre noget for at bloggen skal blive fundet.

”Forenden af regnbuen …” har jeg først og fremmest for at have et rum at dele det, jeg er optaget af, og som giver mig glæde. Jeg elsker at udtrykke mig og dele i ord og billeder, og det er en blog er perfekt medie til, fordi det er frit både for mig som afsender og for dem, der vælger at være modtager og læser.

Det er min glæde og opgave at give tanker og indsigter form, så de kan deles med andre. Det gør jeg i mine tekster, i min kunst og på min blog. Det er min opgave og min måde at være tilstede i verden på, og det fylder mit liv og min hverdag med megen glæde og taknemmelighed.

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s