rapport med skjult kamera

I dag er der nu 4 små æg i den lille rede i foderhuset i cykelskuret, og hunnen ligger på reden det meste af tiden.

Cykelskuret og reden er lige ud for vinduet i bagdøren i bryggerset. Det giver et fint udsyn til reden, men det viste sig i går at være et problem, for hver gang jeg kom ud i bryggerset for at ordne noget eller hente noget, fløj fuglen af reden. Det duer jo ikke, når æggene skal holdes varme, så i går hængte jeg et klæde op foran vinduet, så fuglen kan få ro til at passe sine æg.

Hun er meget opmærksom og flyver ved den mindste forstyrrelse, derfor måtte jeg være meget forsigtig og snige mig hen til vinduet for at fotografere gennem vinduet skjult bag klædet. Det kom der nogle lidt mælkede fotos ud af, men det stribede hoved ses ret tydeligt alligevel.

Fuglen er ret lille og lysgrå på kroppen med mørkere grå vinger og altså stribet på hovedet, når man ser den tæt på. Ved at konferere af med fuglebogen er jeg kommet til det resultat, at det sandsynligvis er en grå fluesnapper.

DSCN5152DSCN5155

Om 12-13 dage skulle ungerne komme ud af æggene, og efter kun 12-15 dage flyver de fra reden. Hvis jeg er heldig, sker det, mens jeg er hjemme.

 

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s