fokus giver næring … notater fra stilheden

I dag er det en stille lørdag med omskifteligt vejr med skyer, blæst og sol og notater fra stilheden om omskifteligheden mellem slør og klarhed i sindet.

Fokus giver næring

… eller når rastløshed kalder mig tilbage på rette vej

Nogen gange vandrer jeg rastløst rundt om mig selv og kan ikke finde på plads i nogen aktivitet. Denne rastløshed føles som manglende forbindelse til mig selv og mit indre kreative rum.

Det er, som om jeg igen har tabt forbindelsen og nøglen til det kreative rums strøm. Jeg har sluppet den, hvor og hvornår ved jeg ikke.

”Lad dig ikke friste af frygt og vrangforestillinger!

Lad dig ikke fange ind af frygt, usikkerhed eller tvivl. Det er blot egoets fristelse. Se det, mærk det, men følg det ikke og giv det ikke næring

Skift spor og løft dig op over denne fristelse, og husk hvem du er. Husk sandheden, og lad dig ikke fange ind af frygtens forblændende illusion.

Det er slut med at lade dig føre ind i den blindgyde, der ingen steder fører hen. Giv slip og vælg tilliden, glæden og visheden om, at alt er, som det skal være. Alt kommer, når tid er. Al inspiration kommer, når rummet er åbent, frit og tilgængeligt, og bevidstheden ikke er blevet okkuperet af ligegyldigheder og vrangforestillinger.

Det er intet at frygte. Frygten er tom, når du ikke selv giver den indhold og betydning. Træk din bevidsthed og opmærksomhed væk fra den, og den ophører med at synes at eksistere.

Rastløshed er, ligesom alt andet, der forstyrrer din indre fred og ro, blot egoets forsøg på at fange din opmærksomhed og føre den på afveje.

Hvordan kan du gå fra morgensidernes klarhed og gøre det modsatte, andet end ved at lytte til en anden stemme, der fører væk fra det, du vil?

Vær opmærksom og se rastløsheden som et tegn på, at du skal stoppe op og holde dit ønskede fokus.

Rastløsheden er et slør for bevidstheden; et slør du kan opløse ved at være opmærksom og skifte fokus.

Rastløsheden er en fristelse til at gå væk fra dig selv og ind i bevidstløshedens tåge.

Stop op og se roligt frygten og rastløsheden i øjnene og træk så opmærksomheden tilbage fra den og giv i stedet opmærksomheden til det, som du ved er din opgave.

Følelser kommer og går, de danner små hvirvler på sindets overflade, men har ingen virkning, hvis du ikke giver dem magten til det.

Vær glad og rolig!”

Hvis jeg gerne vil skrive, må jeg sætte mig ned og skrive!

Hvis jeg gerne vil lave noget kreativt, må jeg gå i gang i det kreative værksted!

Så det gør jeg så, vælger glæden og sætter mig ned og skriver.

Hvis jeg fokuserer på, at inspirationen og idéerne holder pause og er på standby, er det det, jeg giver næring, og dermed det, jeg oplever.

Egentlig er det sært, at jeg nogle gange handler i modstrid med det, jeg godt ved.

Det, jeg fokuserer på, giver jeg næring, det ved jeg!

Alligevel er det nogle gange, som om jeg glemmer det igen eller slipper denne viden og lader det glide ud af min bevidsthed. Og ved at gøre det, giver jeg også umærkeligt slip på mig selv og glider væk fra den indre fordybelse og kontakten til visheden og inspirationen derinde.

Sært, at jeg lader det ske, og at jeg først bliver bevidst om det, når følelsen af rastløshed, savn eller utilfredshed dukker op og fylder bevidstheden. Utilfredsheden, der er en følelse af at være på afstand eller ved siden af mig selv, så jeg vandrer hvileløst rundt om mig selv uden at kunne få kontakt eller gang i noget. Savnet, der er et savn efter at være, tænke og handle i overensstemmelse med det, jeg er, så alting bare flyder ubesværet.

Sært, at jeg kan blive ved med at give slip på bevidstheden om det, jeg er, og forsvinde ud i tomhed, meningsløshed og ligegyldighed. Egoet er ekspert i at slette indsigter og viden af bevidstheden, hvis jeg ikke er opmærksom og årvågen for det, der er sandt.

Jeg skal være årvågen for sandheden og det, jeg virkelig er, ellers lader jeg mig føre på afveje og bliver væk for mig selv, og at være det giver denne utålelige følelse af ikke at være nærværende og ikke at være i overensstemmelse. Det føles, som om et uklart slør ligger hen over bevidstheden, så det hverken er til at tænke, være klar eller vide eller kunne noget som helst.

Måske kommer søvnløshed, mathed og rastløshed af, at noget i mig bliver ved med at ville have mig til at tro på, at jeg skal klare alting selv og dermed trække på mine egne ressourcer. En tro på, at jeg kan være min egen kilde, og at jeg trækker på energi, inspiration og kræfter i mig selv.

Men jeg er jo ingenting i mig selv og af mig selv. Alt, hvad jeg er og kan og skal, er i kraft af det, jeg og vi alle er givet. Og Kilden til det er en fælles og uendelig flydende Kilde, en evig og uforanderlig, uudtømmelig ressource.

Jo mere jeg tapper af denne givne Kilde, jo mere synes jeg at blive givet og at have og at kunne. Men forbindelsen til denne uudtømmelige indre Kilde går indad igennem forbindelsen til den og det, jeg virkelig er. Og når jeg slipper den forbindelse og går udad, bliver jeg væk for mig selv og mister forbindelsen til Kilden. Ikke at jeg kan miste forbindelsen virkeligt, men jeg kan sløre forbindelsen i min bevidsthed ved at fylden bevidstheden med noget andet, så jeg oplever at have mistet forbindelsen.

Det, jeg fokuserer på, fylder jeg min bevidsthed med, og det får næring og vokser dermed i bevidstheden. Det gælder, uanset om jeg fokuserer på noget falsk eller sandt.

Vi mennesker fylder ofte vores bevidsthed med falske selvbilleder og falsk selvforståelse. Dermed kan bevidstheden blive fyldt med tanker og oplevelser, der bunder i tro på mangel, frygt og ensomhed. Ofte er denne tro helt ubevidst og slettet af bevidstheden, men den kommer til udtryk i, hvordan vi oplever os selv, andre og vore livsomstændigheder.

Disse falske selvbilleder kan både komme til udtryk i oplevelser af manglende selvværd eller selvovervurdering, i handlingslammelse og inaktivitet eller i hele tiden at skulle præstere eller handle for at opleve sig som god nok, for at gøre sig fortjent til noget eller for at opleve at være nogen eller noget i verden.

Verden tilbyder uendeligt mange muligheder for forblændelse og forvildelse, der kan fylde bevidstheden, så vi ikke har forbindelse med det, vi virkelig er. Vi fylder vore liv med pligter, oplevelser og optagethed af ydre ting, så vi dulmer eller helt overhører smerten og længslen efter os selv og det, vi virkelig er.

Det, vi fokuserer på, giver vi næring.

Det er altså et valg hver eneste dag og hvert eneste øjeblik, hvad jeg vil fokusere på.

Hvad er det, jeg giver min tro og min opmærksomhed? Det er det, jeg vil opleve som min virkelighed.

Vil jeg leve i glæde og fred, er det det, jeg må fokusere på og give næring i tanke, ord og handling.

Vil jeg leve i kærlighed, må jeg fokusere på kærligheden i andre og i mig selv, og jeg vil opleve den hele tiden.

Vil jeg indre fordybelse, må jeg fokusere på det og give det tid og rum i min dagligdag.

Det liv, jeg lever og oplever, er et valg. Hver eneste dag og hvert eneste øjeblik vælger jeg. Og jeg høster hele tiden frugterne af mine valg.

Rastløshed, savn og utilfredshed er frugterne af fejlagtige valg. De fortæller mig, at jeg har valgt forkert og kan vælge om.

Glæde og fred er frugterne af rigtige og sande valg.

Jeg vil et liv i glæde, fred og kærlighed! Altså må jeg fokusere på det i tanke, ord og handling.

 

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s