en slags jomfrurejse og kongeskibet som nabo

I går var vennen i skoven og jeg på vores første tur med den lille, nye hurtigfærge Issehoved fra Samsø til Århus.

En mangeårig drøm om en direkte forbindelse til Århus er gået i opfyldelse via et fantastisk projekt, der er gennemført af visionære folk på Samsø på frivillig basis med mange private folks økonomiske opbakning.

I går havde Issehoved tekniske problemer fra morgenstunden og var derfor forsinket, da vi skulle med på den anden morgenafgang. Men uanset ventetiden var begejstringen stor blandt de ventende passagerer på Sælvig Havn, da vi fik øje på den lille forsinkede færge, der kom fræsende i fuld fart over bølgerne og overhalede vores anden men store færge Prinsesse Isabella og nåede i havn først.

270620161094127062016109432706201610947

Der var blæst og søgang på vores “jomfrutur” med Issehoved. Man skal lige vænne sig til, at en sådan lille katamaranfærge er noget mere levende i bølgegang end de store færger, vi er vant til. Men Issehoved vuggede og dansede hen over bølgerne, jeg fokuserede på den faste horisontlinje, og vi ankom ind gennem den flotte indsejling gennem Århus Havn efter den fastsatte sejltid på 70 minutter.

Da vi ankom på Issehoveds kajplads på Honnørkajen lige over for det store nye flotte kulturhus Dokk1, havde Kongeskibet Dannebrog lagt til kaj ved siden af og lige sat majestæten af. Mon ikke hun skal på sin årlige sommerferie i det århusianske sommerhus Marselisborg Slot?

2706201610951

Issehoved har fået den mest fantastiske faste kajplads i den inderste havn, så vi lander lige midt i Århus midtby for enden af åen med få minutters gang til centrum med alt, hvad byen kan tilbyde.

Men før vores rundtur i byen skulle vi lige tage Dokk1 i øjesyn ude og inde, have en kop kaffe, og vennen i skoven skulle også lige klare sit arbejde på computeren imens.

270620161095627062016109582706201610961

Fantastisk at have fået Århus til at ligge i sin “baghave”,  at Samsø er blevet forstad til Århus, og at det nu er muligt nemt og hurtigt at tage på bytur i storbyen.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv, Rejseliv, Samsø. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s