rapport fra en redekant

De sidste par uger har jeg forsøgt at forstyrre fru fugl mindst muligt, mens hun ligger på reden i det sommerparkerede foderhus i cykelskuret. Men selvom der er hængt et viskestykke for vinduet i bagdøren lige ud for reden, så har hun alligevel følt det nødvendigt at flyve af reden igen og igen, så jeg indimellem har tvivlet på, om de små brogede æg mon fik nok varme.

I går så jeg fru fugl sidde på kanten og kigge ned i reden. Aha, tænkte jeg, det ser ud til at klækningen er i gang eller nærmer sig.

Da jeg i dag skulle ud og hente min cykel i skuret, var fru fugl naturligvis fløjet ud af syne, så jeg listede mig hen og kiggede ned i den lille rede. I stedet for æg lå der nu nogle helt nøgne og hjælpeløse unger i en klump, så det var vanskeligt at skelne den ene fra den anden og tælle antallet. De bevægede sig, så levende var de. Jeg skyndte mig væk, så fru fugl kunne komme tilbage og bringe varme i reden og holde ungerne i live. På intet tidspunkt har jeg se en mage hjælpe til.

Min cykel står nu parkeret uden for skuret for ikke at forstyrre familien. Så kan cyklen også få skyllet vinterens støv af sig af en regnbyge, tænker jeg.

Vennen i skoven er i dag vendt tilbage til sin skov. Så efter en uge med intens samvær, samtale og samarbejde er det nu igen blevet tid til at lande i stilhed og indadvendthed og vende tilbage til det kreative værksted.

Du må nøjes med endnu et sløret foto af fru fugl, nu med unger i reden …

DSCN5152

 

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s